onsdag den 10. januar 2018

Oliventapanade

Til nytår serverede jeg tapas til forret. Det blev både en børnevenlig og en voksen udgave. På den måde fik vi allesammen lidt lækkert at spise samtidig med at alle fik noget de kunne lide. Det betød også at børnene fik lidt solidt i maven inden aftenen blev alt for spændende og trætheden tog over.

Børnenes tapas tallerken har jeg præsenteret for sig selv i det her indlæg: Børnetapas

Som tilbehør til de voksnes tallerken havde jeg lavet en lækker artiskokcreme, som du finder opskriften på lige her: Artiskokcreme 

Derudover kom der også lidt oliventapanade på bordet. Syrligheden fra tapanaden passer rigtig godt til de lidt mere krydrede pølser, som ofte også kommer på tapas tallerkenen, i hvert fald hjemme hos os.

Måske skal lige nævne at jeg fik en ny stavblender i julegave, så den er brugt flittigt til de lækre pestoer, artiskokcreme og denne tapanade.


Opskriften skal I selvfølgelig ikke snydes for, så den kommer her:

Oliventapanade

Ca. 230 g oliven fra glas, drænet vægt
½ dl ekstra jomfru olivenolie
1 spsk kapers
½ spsk limesaft
½ tsk salt
1 tsk tørret basilikum

Det hele kommes i en skål og blendes med en stavblender. 
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 5 år, lillebror på 3 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca@outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com