søndag den 5. november 2017

Tomat og æblerelish

Sidste weekend fik vi ryddet op i haven og udestuen (som var endt med at blive brugt som drivhus efterhånden som det blev koldere). Det betød at der var masser af grønne tomater og andre lækkerier, som blev taget op, da det var ved at være tid at få tømt de forskellige bede inden det sidste gik til.

Da vi samtidig havde lidt æbler fra vores tur ud og plukke æbler, som trængte til at blive brugt, ville jeg forsøge mig med en omgang relish. Det betød samtidig at vi fik brugt lidt af de sidste løg og hvid squash fra haven. Alle mine snack pebre gik desværre til, mens vi ventede på de blev røde undtagen 1 enkelt, som fortsat var grøn. Jeg tror det er det fugtige vejr, så jeg må se om jeg har bedre held med det næste år.


Det er super nemt at lave og det smager skønt. Jeg tænker det måske kan bruges til lidt hjemmerørt remoulade også, så det må jeg forsøge mig med senere.

Jeg endte ud med at få lavet 3 glas af følgende mængde:
650 g tomater (både røde og grønne)
1 rødløg + 1 alm. løg
1 hvid squash (her kan også bruges en grøn)
1 grøn snack peber
1 dl æblecider eddike
2 dl vand
1 dl rørsukker
salt og peber

Tomater, løg, squash og snackpeber renses og hakkes i en food processor.

Det hele kommes i en gryde sammen med æblecidereddike og vand og koges i ca. 25 minutter.

Smag til med rørsukker, salt og peber og kom på glas skyllet i Atamon. Så har du relish til de næste par måneder. 
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 5 år, lillebror på 3 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca@outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com