onsdag den 18. juli 2018

Bryllupsdag, bryllupskage og MMF (Marshmallow fondant)

Bryllupsdag, bryllupskage og MMF (Marshmallow Fondant) er ordene for dagens blogindlæg.

Idag har manden og jeg 9 års bryllupsdag og faktisk er det brylluppet, som er skyld i at jeg idag blogger. Eller det vil sige, det er ikke så meget brylluppet, som det er bryllupskagen.

Da jeg for ca. 8 år siden startede bloggen var det kun om kager og under navnet Bianca's Kageverden. Det var dengang det der fondant var helt nyt og ikke noget man rigtigt kendte til i lille Danmark. Det samme gjaldt alt det lækre kageudstyr, som man kan købe alle steder idag. Jeg vil tro der dengang fandtes 2 netbutikker og ellers var det de udenlandske, der måtte i brug.

Det betød at de første mange år af mit kageeventyr, var det fondant jeg brugte, noget jeg selv lavede. Jeg har ikke prøvet en masse forskellige udgaver, da jeg var rigtig glad for udgaven med skumfiduser. Det er både nemt at lave som nybegynder, uden alt for meget ekstra indkøb og så smager det (suprise!) af skumfiduser, istedet for meget af det søde fondant man kan købe idag.



MMF (Marshmallow Fondant)

200 g skumfiduser
2 spsk vand
2 spsk neutral madolie
500 g flormelis

Kom skumfiduser, vand og olie i en stor plastikskål. Skumfiduserne fylder en del, men vil falde sammen, når de bliver smeltet.

Kom skålen i mikroovnen i 1-2 minutter til de er helt smeltede.

Sigt flormelis gennem en finmasket si, så der ikke er klumper i.

Kom lidt flormelis ad gangen i skålen mens du forsigtigt rør det sammen med et piskeris med dejkroge. Det er meget klistret og vil hænge i alt og du kan slet ikke forestille dig, at det nogensinde skal blive til en sammenhængende masse.

Rør til massen er fast og næsten ikke klistrer mere.

Kom massen på køkkenbordet og ælt den sammen i hånden til den er elastisk og stort set ikke klistrer mere. Den må gerne klistre en lille smule, da den ellers vil blive for tør.

Skal du have forskellige farver fondant, kan du med fordel tilføje pastafarver nu (farven vil blive en smule mørkere af at ligge).

Kom massen i en plastikpose og opbevar den i køleskabet til næste dag, hvor den vil have sat sig og være til at arbejde med.




Vores 2 års bryllupsdag i Las Vegas



Familiebillede fra årets sommerferie


Share:

2 kommentarer:

  1. Tillykke med bryllupsdagen ❤
    Jeg må sige, at mig og MMF blev aldrig helt gode venner og jeg hoppede hurtigt på wilton vognen og nu sværger jeg til Satin Ice - synes også at smagen er blevet langt bedre på produkterne og så er jeg bare for doven til at bruge tiden på at lave det selv ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak 😊
      Jeg er også blevet for doven og bruget Renshaw fondant, da det smager henad skumfiduser. Der er sket meget med smag og konsistens siden vi gik igang med kage bageriet 😉

      Slet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 5 år, lillebror på 3 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca@outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com