tirsdag den 22. maj 2018

Frisk pasta med kødboller

Frisk pasta med kødboller - en god klassiker fra sydens sol med et ekstra grønt tvist.

Reklame: Jeg har modtaget Santa Maria Paste til test

Om en måned tager vi på ferie og når jeg tænker sydens sol, er det ofte den italienske pasta, som fanger mine smagsløg. Samtidig kan jeg ikke lade være med at lade mig inspirere af de krydrede græske kødboller og jeg har derfor samlet det hele i denne ret, som minder mig om ferie, sol og varme og en masse lækker mad.



Opskriften er nem og lige til. Den kræver kun 30 minutter at lave og så er der hurtig mad på en travl hverdagsaften. Chili pastaen giver et let bid til retten, men i denne ret overdøver den ikke smagen af det øvrige, men giver blot et dejligt pift.

Opskriften er til 4 personer.

Kødboller:
1 lille løg
400 g oksekød
1 spsk Santa Maria Basilikum Paste
1 tsk Santa Maria Chili Paste
1 tsk salt
½ tsk spidskommen
Friskkværnet peber

Tomatsauce: 
2 spsk olivenolie
1 lille løg
1 squash
2 peberfrugter
1 dåse hakkede tomater
1 spsk æblecidereddike
2 spsk rørsukker
1 spsk soya
½ spsk Santa Maria Basilikum Paste
1 tsk Santa Maria Chili Paste

Tilbehør:
Frisk pasta

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Skræl og hak løget og kom det i en skål sammen med oksekødet.

Tilsæt krydderierne og bland det hele til en samlet fars.

Tril farsten til kødboller med en spiseske, der bliver ca. 14 stk.

Kom kødbollerne i et fad og steg dem i ovnen i 15 minutter.

Imens laves tomatsaucen:

Varm olivenolien i en dyb pande.

Skræl og hak løget og svits det på panden.

Imens vaskes squash og peberfrugt og skæres i mindre stykker.

Tilsæt dem til panden og lad dem stege med i 5 minutter.

Tilsæt herefter de hakkede tomater, æblecidereddike, rørsukker, soya, basilikum paste og chilipaste.

Rør det hele sammen og lad det småsimre i 5-10 minutter.

Hæld tomatsaucen over kødbollerne og stil fadet tilbage i ovnen.

Steg det hele i 5 minutter og server med frisk pasta.



Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 5 år, lillebror på 3 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca@outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com