onsdag den 21. februar 2018

Chokolade müsli med tørrede tranebær

Chokolade müesli med tørrede tranebær.

Jeg laver alt for sjældent müsli/granola, selvom der ikke er tvivl om, at det smager meget bedre end det man kan købe, når man selv har fået lov at blande det lige som man vil.

Denne gang har jeg forsøgt mig med en lidt sødere udgave, da jeg har tilføjet chokoladen inden müslien kom i ovnen, så den smeltede sammen med müslien istedet for de sædvanlige stykker.


Opskriften er nem og kræver ikke en masse udstyr.

3 dl 5-korns blanding
2 dl havregryn
½ dl hørfrø
½ dl solsikkekerner
1½ dl grofthakkede mandler
2 dl tørrede tranebær
1 håndfuld grofthakket chokolade
1½ dl kogende vand
3 spsk honning

Kom gryn, hørfrø og solsikkekerner i en bradepande sammen med de grofthakkede mandler og tranebærrene.

Hak chokoladen og kom den op i bradepanden.

Kog vandet og opløs honningen i. Kom blandingen i bradepanden og sørg for at røre det godt sammen.

Rist blandingen ved 180 grader i 20 minutter. Efter de første 10 minutter skal der røres i blandingen og igen efter 5 minutter.

Lad det køle af og server på en lækker smoothie eller yoghurt. 
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 5 år, lillebror på 3 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca@outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com