onsdag den 31. januar 2018

Fastelavnsboller med banan, marcipan og chokoladefyld

For et par år siden lavede jeg de her lækre fastelavnsboller, som ikke indeholder hverken creme eller remonce, fordi jeg hver gang havde store problemer med at det ikke ville blive inde i fastelavnsbollerne og børnene ikke rigtigt kunne lide det. Se mere her: Fastelavnsboller med banan. og chokoladefyld

Er der noget børn som regel kan lide er det banan og chokolade. Jeg har så givet det et lidt ekstra pift med marcipanen, fordi jeg elsker marcipan og det pifter det meste bagværk op. 



Jeg lavede en enkelt ting om på min oprindelige opskrift. Jeg har droppet kardemomme, fordi børnene ikke kan lide det og for mig er fastelavnsbollerne mest til mine børn. 

Fastelavnsboller med banan, marcipan og chokoladefyld: 
24 stk: 

150 g smør
5 dl mælk
50 g gær
120 g sukker
½ tsk salt
900 g hvedemel

Fyld:
2 bananer
150 g mørk chokolade
250 g marcipan

Glasur: 
Flormelis
Vand

Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Sørg for blandingen ikke kommer over 37 grader. 

Smuldr gæren i en skål, hæld mælk og smør i skålen og rør gæren ud. 

Tilsæt sukker, salt og hvedemel og saml til en dej. 

Æltes i ca. 5 minutter i røremaskine eller 10 minutter i hånden. 

Lad dejen hæve tildækket i ca. 40 minutter. 

Imens laves fyldet: 
Mos bananerne, hak chokoladen og riv marcipanen. Rør det sammen til en ensartet masse. 

Kom dejen på et meldrysset bord og del den i 24 lige store stykker. 

Tril dem til kugler og slå dem flade. 

Kom fyld på dejen, ca. ½ spsk og fold enderne sammen og lig bollen på en bageplade med bagepapir med sammenfoldningen nedad. 



Gør det samme med resten. Det passer med 2 bradepander. 

Lad efterhæve tildækket i ca. 30 minutter. 

Bag i varmluftovn ved 220 grader i ca. 10 minutter til de er gyldne på toppen. 

Lad bollerne køle af og pynt dem med glasur og krymmel.


Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 5 år, lillebror på 3 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca@outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com