onsdag den 9. august 2017

OREO cheesecake

Til det ene møde med kageklubben havde vi temaet cheesecake. Jeg har tidligere lavet almindelig cheesecake, hvor der bruges husblas og kagen så skal stå og sætte sig i køleskabet. Se kagerne her: klik klik. Derfor ville jeg denne gang gerne forsøge mig med en bagt cheesecake.

Jeg startede med at lave en god begynderfejl, nemlig at bage kagen alt for længe, da den blev ved med at virke for våd. Her har jeg fundet ud af at man skal have is i maven og stole på at den holder, når midten af kagen virker fast. 

Smagen var helt perfekt, men jeg ville gerne have helt styr på bagetiden, så derfor har jeg forsøgt mig et par gange efter. Anden gang blev den helt perfekt, men jeg fik ikke taget noget billede. Her tredje bageforsøg lykkedes det nogenlunde. Den endte stadig med at få 5 minutter for meget, så den krakelerede i toppen, men selve kagen blev blød og lækker. 

Jeg endte med at bage en OREO cheesecake for chokolade i kage kan ikke gå galt og jeg tænkte at OREO's kunne give noget andet til kiksebunden end almindelig vaniljekiks. 


Opskrift til 25 cm springform

28 OREO's (2 pakker)
55 g smør
800 g natural smøreost (ca. 4 pakker og ikke light produkt)
200 g sukker
1 spsk vaniljesukker
2,5 dl creme fraiche
4 æg
120 g mørk chokolade

Smelt smørret og hak OREO's i en foodprocessor. Bland det sammen og fordel det i springformen. 

Kom smøreost, sukker og vaniljesukker i en skål og pisk det godt sammen med en elpisker. 

Tilsæt creme fraiche og pisk det med. 

Tilsæt 1 æg ad gangen og pisk godt imellem hvert æg. 

Hæld halvdelen af massen over kiksebunden og fordel det godt. 

Smelt chokolade og bland det med den anden halvdel. Hæld det herefter ovenpå kagen. 

Pynt eventuelt med hakket OREO's. 

Bag ved 165 minutter i 30-45 minutter - indtil kagen er fast i midten. Den må ikke danne skorpe på toppen. 
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com