søndag den 2. juli 2017

Giethoorn, Holland - Kør-selv ferie - Dag 5

Fredag vågnede vi igen tidligt. Denne gang til skønt solskinsvejr, så vi tog endnu en tur med båden inden vi skulle checke ud. Det var den skønneste tur med dejlig sol og vi var faktisk lidt kede af at skulle hjem.







Efter morgenmaden og den tunge tur tilbage til bilen med al oppakningen besluttede vi at køre til byen Zwolle for at få lidt frokost og se lidt af byen. Det blev til en skøn frokost i skønt solskin inden den lange tur hjem igen.





Zander havde forstået at når vi skulle køre langt for at komme til Holland, var der nok også langt hjem igen. Så han lagde sig bare til at sove. Amilia fik også en god lur og de tog turen hjem rigtig godt.




Der var kø på en tyske motorvej og især omkring Hamborg var trafikken tæt. Vi trængte derfor allesammen til at stække benene og få lidt aftensmad, så vi kørte ind på en rasteplads lige efter Hamborg. En rigtig fin plads, som vi nok gør stop ved igen en anden gang. Ren og pæn og en lille afgrænset legeplads. Helt perfekt når man er på langfart med små børn.

Hjemme ventede et fyldt hus. Vi havde nemlig fået besøg af farmor, farfar, fætter, onkel M og hans kæreste. Det var derfor to meget trætte børn vi fik puttet alt for langt over sengetid. De havde sovet på vejen og havde så meget at fortælle, så ingen tvivl om at det havde været en god tur til Holland.

Vi er meget spændte på at have børnene med på tur igen. 

Find dag 4 her: klik klik

Find dag 3 her: klik klik

Find dag 2 her: klik klik

Find dag 1 her: klik klik
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com