torsdag den 13. oktober 2016

Forkælelse til krop og sjæl - DIY

Min veninde havde fødselsdag for et stykke tid siden. Ligesom os jonglerer hun med at få familieliv, arbejde og søvn til at gå op i en højere enhed. Derfor synes jeg hun fortjener lidt selvforkælelse i en lækker hjemmelavet økologisk udgave.

Jeg har derfor været i skabe og skuffer og fået kreeret lidt lækker skønhedspleje. Selv er jeg ret glad for body scub'en på albuerne nu hvor kulden kommer snigende. Den giver god pleje til tørre udsatte punkter på kroppen, fordi olien trænger ind og efterlader huden dejligt blød.

Makeup pads klar til brug giver hurtig og nem pleje til ansigtet og fjerner makeuppen uden en masse kemikalier. Dem er jeg selv spændt på at prøve af især de aftener hvor sengen kalder og det bare skal gå stærkt.

Sidst men ikke mindst er der ikke noget bedre end et dejligt varmt fodbad. Jeg har tilføjet lavendel for at give en beroligende effekt, når der bare skal slappes af og nydes.



Body Scrub med mynte (1 glas): 
1 dl rørsukker
4 spsk kokosolie
2 spsk koldpresset jomfru olivenolie
1 håndfuld hakket frisk mynte

Hak mynten fint.

Rør olierne godt sammen til en homogen masse.

Tilsæt rørsukker og hakket mynte og kom på glas.

Makeup fjerner pads (2 glas):
3,5 dl vand
2 spsk baby shampoo (mild for øjnene)
1/4 tsk. babyolie
Store vatrondeller (ca. 50 stk)

Bland alle ingredienserne sammen i en skål.

Kom lidt af væsken i et glas og kom 5 vatrondeller ned i og lad dem suge væsken.

Hæld derefter lidt mere væske i og kom yderligere 5 vatrondeller i.

Gør dette til glasset er fuld. Jeg kunne have 25 stk. i hvert glas.

Afslappende fodbad med lavendel (1 glas): 
2 dl groft salt, evt. havsalt
1,5 tsk lavendelolie
4 spsk bagepulver
lidt tørret lavendel

Bland det hele godt sammen og kom på glas.



Share:

2 kommentarer:

  1. Sikke en sød gave! Hvordan gik det med makeupfjernere?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Det går rigtig fint. Jeg bruger den hver aften. Den kan ikke tage vandfast mascara, men den giver generelt en god rens af huden synes jeg.

      Slet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com