mandag den 29. august 2016

På tur med Olympus og Mia til Odense Blomsterfestival

I familien har vi en del fødselsdage for tiden, hvilket resulterede i at jeg forrige weekend smuttede fra min fars 50 års fødselsdag, da jeg havde sagt ja til at deltage i et event med Olympus og Mia.

Eventet gik ud på at vi skulle prøve at have et af de lækre kameraer fra Olympus mellem hænderne og så ellers komme lidt rundt til Odense Blomsterfestival og prøve det af.



Det er længe siden jeg har haft et kamera mellem hænderne. Primært fordi lukketiden på det vi har herhjemme er for langsom. Ungerne er stukket af inden jeg når at tage billedet og det fungerer altså bare ikke. Samtidig kan telefonernes kamera jo efterhånden en del, så det er bare nemmere at hive telefonen frem.

Jeg var så heldig at få et Olympus PEN E-PL7 mellem hænderne og nu står der kamera på ønskesedlen herhjemme. Jeg er helt solgt. Kameraet kan bare noget hvor telefonen ikke kan følge med. Knivskarpe billeder og fokus uden at skulle slås for at ramme rigtigt.



Det der tiltaler mig mest, er at det har touch screen, hvor man hurtigt kan tage billeder, mens man samtidig vælger fokus. Skærmen kan vendes i forskellige vinkler, så det er nemt at tage madbilleder, selfies og billeder over store forsamlinger. Det smarteste er dog, at kameraet nemt kan kobles til din mobil. På den måde kan du uploade billederne direkte til telefonen og det er også muligt at bruge telefonen som udløser, hvis man gerne vil tage et billede af hele familien.

Olympus havde en stand på Odense Blomsterfestival, hvor det var muligt at låne et kamera og selv teste. Jeg havde derfor mand og børn med forbi om søndagen og det var heldigvis ikke kun mig, der var imponeret. Så nu skal pengene lige findes i budgettet, for det må være det næste store køb herhjemme.

I Odense forhandles Olympus hos Click i Rosengårdcenteret, som selvfølgelig også var med rundt og give fif og gode tricks på vores rundtur. De arrangerer løbende events, så vil du gerne prøve inden du køber kan jeg anbefale at kigge forbi et af dem. Du kan selvfølgelig også bare kigge forbi deres butik. De er super søde og hjælpsomme. Det var blandt andet hos dem vi fik taget ungernes pasfotos og det tog for begge børn 5 min.,fordi børnene følte sig velkomne og taget godt imod. Så kig forbi dem næste gang du skal have styr på foto eller fotoudstyr.

Under eventet havde Mia sørget for at vi kunne komme forbi Bryggeriet Flakhaven og se lidt nærmere på deres faciliteter. Det var spændende at få lov at komme med om bagved og det gav også nogle gode foto muligheder.

Alle nedenstående billeder, er redigeret direkte på kameraet. 


På rundturen var vi guidet af Mia, Olympus og Click, så det var bare med at spørge løs og tage imod de fif, de meget gerne delte ud af.




Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com