mandag den 18. april 2016

Nyt skab til børnenes værelse - DIY

Som de fleste andre forældre med små børn har vi flere gange måtte bryde vores hoveder med hvordan pokker vi får plads til alt deres legetøj uden værelset virker alt for proppet. Vi endte med at finde min gamle ABC reol frem, da vi her selv kan bestemme afstanden mellem hylderne, men også det så rodet ud.

Det har vi nu fundet en løsning på. Hjemmelavede skabslåger, som vi har designet så de ligner bygninger. Vi har valgt en løsning hvor der er en mindre åbning mellem lågerne og håndtagene er huller, som selv små fingre kan få fat i. Samtidig har vi delt lågerne i to så rummene er mere afgrænsede for overblikkets skyld.

Fordelen ved at lade der være en sprække åben, er at små fingre ikke kommer i klemme især fordi Lillebror allerede bruger bunden af det blå hus som hule. 



Det var meget simpelt og nemt at gå til og ingen tvivl om, at det var malerarbejdet der tog længst tid.

Den enkelte låge er ca. 37 cm bred og 88 cm lang. På de øverste er der derudover ekstra til taget.


1: Først er MDF pladerne blevet skåret til i ønsket størrelse og form og der er boret hul til håndtag.

2: Pladerne er malet i den ønskede hus farve.

3: Der er sat malertape på til firkanterne, som skal være vinduer. Først er malet med samme farve som baggrunden for at lukke af og give en skarp kant. Derefter har vi malet med hvid maling ca. 3 gange. Sidste gang fjernes malertapen, mens malingen stadig er våd, for at man ikke hiver malingen med af. Lad malingen tørre.

4: "Vinduesglassene" er tavlefolie, som er klippet i de ønskede størrelser og sat på den hvide firkant.

5: Skabslågen sættes fast med skabshænglser i en passende størrelse.

Magneter er sat på den midterste hylde og der er sat tilsvarende metal på skabslågen, så lågen holdes lukket selvom der skulle være lidt hældning på gulvet.

6: Resultatet.

Vi har valgt at holde husene med samme type skab til samme vinduer.

De blå og lilla har derfor fået hvide firkanter i størrelsen 21 x 15 cm med sorte glas i størrelse 7,5 x 4,5 cm. Der er dermed 1,5 cm kant hele vejen rundt og 1,5 i krydset.
Vinduerne er sat med 15 cm afstand fra midten af og opefter/ nedad.

Det grønne hus har fået mindre vinduer. Her er den hvide firkant 15 x 10,5 cm og de sorte glas er 5 x 3 cm. Her er også 1,5 cm i kanten og 1,5 cm i krydset.

Vinduerne her er sat på med 10 cm afstand fra midten af og opefter/nedad. 
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com