torsdag den 17. marts 2016

Meyers Bageskole vol. 1 - sådan snurrer du en kanelsnurrer

Manden min var så sød at give mig gavekort til Meyers Bageskole vol. 1, som blev afholdt her i Odense i mandags. Det var nu ikke fordi han mener, jeg skal blive bedre til at bage, men fordi jeg selv havde et ønske om at forstå brødbagningens grundprincipper bedre.

Det blev udtryk som "hurtig snegl testen", "glutentesten" og "opstramning af dej", som jeg tog med hjem og selvom de lyder lidt sjovt giver de mening og er til at huske.



Kurset startede kl. 17, så det var lige efter arbejde jeg skulle være klar til at lytte og følge med. Selvom vi fik udleveret et kompendie med oversigt og opskrifter over kurset, fik jeg skrevet 3 siders noter. Nu er det så bare om jeg kan huske hvordan de hænger sammen, for tiden blev udnyttet til fulde. 

Da der skulle tages højde for en del hævetider, gik vi til og fra det forskellige, så det var med at holde fokus. 


Hurtig snegl testen


Først fik vi afprøvet kunsten at bage rugbrød og teste for hvornår det har fået den rette mængde vand og mel. Jeg har aldrig været den store fan af surdej, men vi fik lidt med hjem og så håber jeg, at jeg kan gøre kunsten efter. En del af dejen blev brugt til rugbrødshapsere med chokolade, rosiner og nødder. Dem er jeg sikker på ungerne vil sætte stor pris på. 


Ingrediensbordet - her klar til rugbrødshapsere


Lidt af aftenens kreationer: Rugbrødshapsere og Ølandshvedebrød


Ud over rugbrød stod den på forsøg med 2 våde deje til Ølandshvedebrød, den ene blev æltet i hånden ved at man hver halve time skulle vende den og så lade den stå igen. Det var en meget interessant process, men selvom det var med at huske dejen, lyder det mere omstændigt end det er. Den anden var stort set samme dej rørt på maskine, hvor vi skulle lave glutentesten, for at se om dejen havde hævet nok. 

Sidst men ikke mindst fik vi bagt kanelsnurrer og de blev altså vildt gode. Først skulle dejen strammes nok op og så skulle den på køl. Derefter var kunsten at rulle dem rigtigt, så de får den klassiske snurrer form. Jeg fik lavet en lille video, som du kan se her: 



Kanelsnurrer til kollegaerne tirsdag

Skulle du have lyst til at lære om grundprincipperne når du bager brød, så kan jeg varmt anbefale et kursus fra Meyers Bageskole. Jeg er glad for jeg nøjedes med vol. 1, for jeg var slet ikke klar til den fordybelse i surdej, som vol. 2 byder på. 

Jeg glæder mig til at gøre brug af alle de teknikker, som jeg fik med hjem, så jeg kan lære at få det til at lykkes hver gang jeg bager. 

Bager du brød derhjemme og har du nogen bestemte teknikker, som altid virker?
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com