torsdag den 28. januar 2016

Januar forkælelse

Januar har altid været en lidt svær måned at komme igennem synes jeg. Ikke fordi der egentlig er en bestemt grund, men der er bare et eller andet efter jul og nytår, der gør man lige skal igang igen og der er januar bare mørk og kold.

Derfor har jeg i år sørget for at give mig selv lidt ekstra opmærksomhed. Altså så godt jeg nu kan med 2 små krudtugler herhjemme.

Første step var at komme lidt væk fra hjemmet alene, især de uger hvor manden har arbejdet meget og der derfor ikke har været meget stille tid. Jeg har simpelthen haft brug for lige at give hjernen lidt frisk luft, hvor jeg lige har kunnet samle tankerne og det virker. Hverdagens program er tæt pakket med svømning for børnene, trænings aften for manden og så går jeg til kvindecross en enkelt aften også.

Det er derfor i weekenderne jeg har forsøgt at komme afsted og få lidt glæde af dagslyset. Det betyder at jeg så vidt muligt går ½ -1 time fredag, lørdag og søndag. Da jeg er knæopereret 4 gange, er det den motionsform jeg kan klare og jeg nyder det. Jeg nyder at se naturen, mærke min krop få lidt mere ro og på trods af at jeg går godt til, komme hjem med fornyet energi til familien. Selv Storesøster er helt med på, at mor lige skal have sig en gåtur og giver gerne kys og kram og ønsker god tur.


Det har været nogle kontrastfylde gåture, men hvor er det skønt at vi har så blandet natur lige omkring os. Billederne oppe til højre er taget med 1 dags mellemrum. Det ene lørdag morgen og det andet søndag middag. Utroligt hvad 1 døgn kan gøre. 


Januar har været en travl måned på jobbet og her har det især været vigtigt for mig at få noget solid mad, som ikke lå for tungt i maven. Jeg har derfor givet min madpakke lidt ekstra fokus og det kan helt klart anbefales. Det lige at komme væk fra computeren og få noget mad fyldt med vitaminer, har gjort det nemmere for mig at få hjernen igang igen når den har været tæt på at brænde sammen. 

Manden min har også forsøgt at give mig lidt ekstra hjælp her i den mørke tid. Han har været så sød at købe et wake-up light, som gør det meget nemmere at komme ud af sengen om morgenen. Skønt at vågne til blidt lys og god musik i radioen. 

Hvad gør du når hverdagen bliver presset og du har brug for at samle kræfter midt i al dagligdags planlægningen? 

Hvis du synes billederne ser bekendte ud, er det fordi de også ligger på min instagramprofil @biancasverden. Du er selvfølgelig velkommen til at kigge forbi og ellers samler jeg de fleste af denne type billeder under #SundhedOgMotionMorTil2
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com