tirsdag den 17. november 2015

Alice i Eventyrland - temafødselsdag

Nu er det ved at være et par måneder siden at vi holdt Alice i Eventyrland fest for børnene. Det var sjovt at finde på og udføre, men det kræver som altid rigtig meget planlægning og jeg har længe gået og kigget på billederne, uden rigtigt at få delt dem med jer.

Når jeg laver et tema kigger jeg først og fremmest på borddækningen. Herefter kommer velkomsten. Hvordan får jeg gæsterne til at fange temaet fra start af. Herefter ser jeg må hvilke muligheder der er for at få flettet temaet ind i det der bliver serveret i form af mad eller kage. Til sidst kan man putte andre elementer på, og så er det bare med at se hvor meget man kan nå.

Alice i Eventyrland er et tema som er kæmpe stort. Her er det vigtigt at få skabt et fokus ud fra nogle få elementer. Jeg valgte at tage udgangspunkt i Alice, Filurkatten og Den Gale Hattemager. Samtidig har mit udgangspunkt været Disney's version af Alice i Eventyrland, da Storesøster på 3 år kender den version. Alle gæsterne blev derfor inviteret til teselskab hos Den Gale Hattemager.


For at indikere at gæsterne ankommer til det rodede univers, som Alice skaber i sin fantasi, har jeg forsøgt at give en lidt forvirret velkomst i form af skilte, der står noget på, men som faktisk ikke fortæller noget om hvor gæsterne nu skal hen. (Til Amilias 1 års fødselsdag var der skilte der viste vej til Peter Plys' 100 meterskov)



Borddækningen skulle gerne vist at gæsterne nu var ankommet til teselskab. Her har jeg brugt elementer som tekrus med tepose-småkager, drik-mig flasker og spis-mig kager. Børnene var helt vilde med flaskerne med saftevand i, så mini flasker skal med en anden gang.


Jeg kan godt lide der kommer lidt farve på bordet, så derfor lavede jeg lidt dækkeservietter til.


Ud over de obligatoriske teboller, til sådan et teselskab skulle der selvfølgelig serveres kage. Ud over tepose-småkagerne og spis-mig kagerne fik jeg lavet en stor kage med udgangspunkt i Alice, Filurkatten og Den Gale Hattemager. Samtidig kom der lidt hindbærsnitter lavet som kort til. Både kortmændende og hindbærsnitter faldt lidt ud fra mit fokus, men jeg synes alligevel de skulle med, da spillekort er en stor del af fortællingen.


Et af de største udfordringer var at få Storesøster til at stå stille længe nok til vi kunne få et billede af hende. Jeg havde fået en veninde til at sy kjole og forklæde til hende, så hun kunne blive Alice. Hvem vil ikke gerne være prinsesse når man er 3 år, for ja herhjemme er Alice prinsesse hvis du spørger Storesøster. Faktisk var der også det fineste strutskørt til kjolen, men i forvirringen inden gæsterne kom glemte jeg at give hende det på.

Om jeg får et ordentligt billede af hende på et senere tidspunkt er ikke til at vide. Efter en halv time til fødselsdagen havde hun formået at hælde kakao ud over sig selv og da dagen var slut opdagede jeg et hul i kjolen efter en hoppetur på trampolinen. Hun havde heldigvis en fantastisk dag og det er jo det vigtigste. 
Share:

4 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare fint ud, og som sædvanlig fra dig HELT gennemført :) og synes spillekortene passer fint ind og god ide med hindbærsnitterne :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak søde Pia. Der er altid masser af idéer at gå igang med :)

      Slet
  2. Så fint og veludført :-D det er bare så hyggeligt med temafester!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Agnethe. Det er det nemlig :)

      Slet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com