torsdag den 23. april 2015

Projekt legeværelse

Vi har som altid gang i alt for mange projekter. På listen kan jeg på stående fod nævne:

- Maling af køkken (her mangler vi vindueskarmen og lidt rettelser rundt omkring, samt nyt gulv)
- Lister, fodpaneler og andre detaljer i køkkenet
- Maling af gangen, både loft, vægge og gulv skal have en tur
- Maling af stuen, samme som gangen, samt vindueskarm
- Køkkenhave projekt
- Projekt legehus
- Detaljer på børneværelset
- Maling af alt træværk udenfor

og meget meget mere... Ingen tvivl om at jeg har været hjemme for længe. Først sygdom pga en graviditet der drillede og nu barsel. Man får alt for mange gode idéer til ting man da bare lige kan lave.

Samtidig er det nogen ret vilde projekter og jeg kan derfor ikke bare gå igang, selvom jeg gerne ville og hvis lillebror syntes det var en god idé. Nej jeg må pænt vente til der er tid, overskud og økonomi til det. (men når nu jeg gerne vil være færdig med det hele nu!!!)

Derfor gik jeg da lige igang med projekt legeværelse. Det er mit kontor og kreaværelse, der har måttet lade livet. Vi er derfor ved at finde ud af hvordan vi får plads til alt ungernes legetøj samt alt mit krea. Jeg tror dog vi har fundet en god løsning, men meget mere om det senere.

Da overskuddet ikke lige var til den helt store malertur derinde, har jeg skaffet en malerprøve med en lækker blå farve og har nu malet lidt.


Selve væggene er stadig grå, men der er kommet lidt blåt for at indramme lidt af rummet, da det ikke er særlig stort. Det er med at tænke kreativt når vi skal bo 4 på 80 kvm. 
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com