onsdag den 25. februar 2015

Hende der den sure mor..

... ja det er mig.

Jeg er også hende der er pisse ked af det, har smerter og føler mig dybt til grin. Det er hårdt at være den der altid skal tage eftermiddags konflikterne fordi man har en mand der arbejder sent.

I dag blev jeg hende der endte med at slæbe en 2,5 årig under den ene arm mens jeg havde autostol og lillebror under den anden arm samt alt det det kræves af oppakning når ungen skal i legestue.

Hun nægtede simpelthen at skulle med hjem. Brugte al min pædagogiske viden og tålmodighed på til sidst at få aftalt at vi legede køkken når vi kom hjem. Der er et stykke fra legestuen og ned til parkeringspladsen og halvvejs bestemmer ungen sig for at hun ikke vil med hjem. Efter allerede at have smidt sig på jorden et par gange lige ude foran huset.

En ting er at ungen prøver grænser af, men kender I de der blikke alle de andre forældre sender en. Jo tak det gør da bare situationen meget nemmere.

Med et piskesmæld og et bækken der stadig gør knuder efter bækkenløsning med lillebror sidder jeg nu total smerteramt og skal forsøge at få energi til begge børn og madlavning. Nogen gange kunne det altså være rart at kunne tage en pause fra det der job som mor.

Så ja nu er den store sat foran fjernsynet og lillebror putter i sin vugge sammen med legetøjet, så mor her lige kan dampe af.


Share:

12 kommentarer:

  1. Det lyder da også som en rigtig øv-situation :-( Vær ligeglade med de andre forældres blikke. Tror ikke på, at en eneste kan påstå, at de ikke har været i samme situation... Sender knus, og håber at smerterne snart letter <3

    SvarSlet
  2. Åh, I know... Og vi er kun lige begyndt på trodsalder og kampe her hjemme - og nu siger jeg vi, det er jo sådan set også oftest bare et mig, fordi ja, manden arbejder sent. Og hun skriger sjovt nok ikke, når far så en enkelt gang er med nede og hente i vuggestuen. Nej nej, løber hen med åbne arme og siger far, hentet selv sine støvler og farer hen mod døren..

    Ja, I har ret (jer folk, der kigger med jeres dømmende blikke). Det er bare mig, der er hende den væmmelige mor, som altid er der, laver alle måltider, vasker alt tøj, gør mit bedste. Puh, mor er det mest undervurderede job i verden. Kan sagtens forstå dine frustrationer, det er træls nok uden en krop, der er helt smadret, så jeg sender lidt medlidenhed og kærlige tanker i din retning søde..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde. Sådan er det også når far henter her. Så bliver man sgu lidt mere træt af jobbet som mor. Heldigvis er der masser af knus og kærlighed på andre tidspunkter, for ellers var det verdens hårdeste job.

      Slet
  3. Jeg føler med dig. Det er ikke let at håndtere en hidsigprop, når man har den lille i autostolen, tasker på armen og en kiks i hånden:-)

    Her er lillebror for nylig blevet 2 år, og det betyder at han begynder at prøve grænser af. Den anden dag blev han totalt hidsig, da vi skulle hjem. Han ville ikke med, gik den anden vej og var generelt bare sur. Jeg har nogle gange måtte bære ham til bilen, men denne gang lod jeg ham bare stå. Det foregik inden for vuggestuens hegn, så storesøster og jeg gik bare til bilen. Da jeg havde spændt hende fast, kunne jeg så hente ham. Og da jeg åbnede lågen kom han helt af sig selv. For det var jo ikke så sjovt at mor var gået. Så det praktiserer jeg bare nu:-)

    De dage, hvor overskuddet er for lille, tages de under armen. Og så må de andre forældre altså bare kigge på mens der skriges og skråles. Jeg er sikker på at alle har prøvet det!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Normalt lader jeg hende stå når hun tager de ture, men nede ved Hjallese skolen er der virkelig langt fra legestuen til parkeringspladsen når man skal bære 2 børn og der kommer hurtigt en bil, så det er med at have tungen lige i munden.
      Men rart at høre det ikke kun er mit barn der tager sådan en tur indimellem :)

      Slet
  4. Føler med dig... men godt at du tager kampen trods alt :)
    Blikkene?? Tror mange gange er det ens egen frygt - når jeg ser sådanne situationer og ser forældrene tage kampen på fornuftig måde, så er det medlidende tanker jeg har....

    Håber at det går bedre - smerter er ikke rart, og slet ikke med børn omkring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Dejligt med opbakningen :)

      Slet
  5. Åh jeg kender til lign. situationer, vi er MANGE der har siddet som du, noget opgivende og træt!
    God bedring til dig!!!!!

    SvarSlet
  6. Som jeg også kan læse på de andre kommentarer, så er du slet ikke alene på den front :) Også herhjemme kender vi til det og det er opslidende og tænderudtrækkende, så længe det står på og når man så lige smider en omgang "krop-som-ikke-er-helt-som-den-skal-være" oveni, bliver det bestemt ikke bedre! Husk at mange af blikkende kommer enten fordi de tænker "been there, done that" eller også tænker de "åhh gud, er det hvad jeg har i vente!" Du skal på ingen måde lade dig dømme - du ved bedste, for du er børnenes mor - PUNKTUM! Og rigtig god bedring søde :)

    SvarSlet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com