torsdag den 12. februar 2015

Fastelavn i børnehøjde med Kitchen4Kids

For et års tid siden viste jeg dette indlæg hvor jeg havde Trolden med i køkkenet. Hun var på det tidspunkt 1 år, og jeg var derfor meget i tvivl om, hvordan det ville gå. Det gik super godt og jeg har trygt haft hende med i køkkenet siden.

Derfor var det oplagt at tænke på en god og børnevenlig måde at have hende med til at lave lidt fastelavnshygge. Igen var det Kitchen4Kids der havde svaret. Trolden kunne derfor stolt have dette alternative fastelavnsris med i dagplejen og det vakte stor lykke hos alle vennerne derovre.






Som det ses er det nemt for Trolden at holde på formene og der skulle selvfølgelig også smages undervejs. Hun syntes det var super sjovt at lave og samtidig fik hun en masse frugt undervejs og bagefter, så det kunne ikke være bedre. Mon ikke der bliver efterspurgt frugt, så hun kan få lov at hjælpe mor igen. Hun var i hvert fald ikke helt tilfreds, da der ikke var mere frugt at stikke i. 

Tønden er lavet af en metaldåse, så vores dagpleje ikke skulle tænke på at gemme den til mig, men blot kunne kassere den bagefter.

Jeg har lavet en lille vejledning. Her skal der dog ses bort fra at jeg skifter karton undervejs.


Billed 1: Der skal bruges et stykke karton, som passer til dåsen. Min dåse havde en omkreds på 32 cm og en højde på 13,5 cm. Her har jeg brugt et stykke karton på 32 x 15 cm.

Billed 2: Først har jeg sat dobbelt klæbende tape på dåsens øverste og nederste kant

Billed 3: Dåsen er beklædt med sort papir i dåsens størrelse altså 32 x 13,5 cm

Billed 4: Der måles ind til 6 cm og 9 cm. Disse bukkes som vist på billedet.

Billed 5: Derefter måles der 1 cm ind foroven og forneden, som bukkes den modsatte vej

Billed 6: Skær derefter en linje med 2 cm's mellemrum. Det er vigtigt ikke at skære i den øverste og nederste cm, da det er dem der holder kartonet sammen.

Billed 7: Igen sættes dobbeltklæbende tape foroven og forneden og kartonet sættes på.

Billed 8: Det færdige resultat

Billed 9: Jeg har kommet en oasisblok i til at holde grillspydene.

- produktet er sponsoreret af Kitchen4Kids, men meninger og holdninger er helt mine egne.
Share:

1 kommentar:

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com