tirsdag den 16. september 2014

Tanker om det at have en pusletaske til junior

Som de fleste andre kommende mødre var en pusletaske en selvfølge, da vi ventede Trolden. Jeg var så heldig at min mor gerne ville give os en pusletaske, så vi gik på jagt efter den helt rigtige model. Den troede jeg vi havde fundet, men den kom bare aldrig rigtig i brug.

Kort tid efter fødslen kom min mor med denne fine pung.


Den passede bare perfekt til at have bleer, liggeunderlag, vådservietter og andre småting i.


Ofte skulle vi have en masse ekstra stofbleer med, da vi havde et gylpebarn. Dertil ekstra tøj til hende, men bestemt også til mor her, for der var virkelig dage hvor der var mere gylp end rene områder på mine bluser.

Det var der bestemt ikke plads til i den pusletaske vi havde valgt, så jeg rendte konstant rundt med en ekstra taske udover pusletaske og håndtaske, hvilket bare var besværligt når man samtidig skal kunne få baby på armen.

Derfor blev ovenstående pung hurtigt taget i brug. Den kunne lige blive smidt i den taske jeg lige skulle have med mig, afhængigt om det var en tur til svømning (i sportstasken med svømmetøjet), ned og besøge familien (i kufferten sammen med tøj til den næste uge) eller i mødregruppe (taske med ekstra tøj og ynglings legetøjet).

Jeg skippede altså hurtigt den der pusletaske og fik mig istedet en puslepung. Ja pungen er hurtigt fyldt op, men den har alt hvad vi skal bruge til et par dage ude af huset og Trolden er faktisk nået en alder, hvor hun selv gerne vil bære på den, hvilket ville være umuligt med en stor pusletaske.

Endnu et plus er at puslepungen kan vaskes og når vi er færdige med at bruge den til Trolden, så kan hun få den til at gemme hemmeligheder i på værelset.

Hvad gør jeg så nu hvor lillebror kommer?! - jeg har da selvfølgelig bestilt endnu en puslepung af min mor, så lillebror kan få sin egen med eget navn og udseende.

Hvordan har I løst ud af huset puslesituationerne?
Share:

4 kommentarer:

  1. Da drengene var helt små brugte vi pusletasken, men nu bruger jeg bare en puslepung lidt mindre end din - men manden pakker ALTID pusletasken og forventer altid det værste med tonsvis af ekstra tøj :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha. Det er da positivt det er den vej. Man finder hurtigt en rytme når taskerne skal pakkes. Før anede jeg intet om at tage små snacks med. Nu er det uundværligt.

      Slet
  2. Jeg elsker min pusletaske og har den med alle steder. Kunne slet ikke forestille mig andet. Jeg har så ikke en håndtaske med, men blot pung og nøgler i pusletasken. Med to børn skal der meget med, og så synes jeg det er rarest med én stor taske :-) men sådan er folk jo heldigvis så forskellige ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Som skrevet var der slet ikke plads til det i den pusletaske jeg havde fået mig. Så tror bestemt også en stor del af årsagen ligger der. Jeg var altid nødt til at have en ekstra taske med, fordi der ikke var plads nok i pusletasken.

      Slet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com