onsdag den 17. september 2014

Pasta med kødsauce og lækkerier fra fryseren - tilsat Knorr Oksebouillon - Stop spild af mad

Endnu en ret fra min uge med fokus på at buzze om Knorr bouillon. Jeg ville gerne lave en kødsauce, men havde derudover ikke tænkt så meget mere over det. Havde selvfølgelig tjekket der var pasta og hakket oksekød hjemme, men jeg kan godt lide når der kommer lidt lækkert grønt i gryden.



Når jeg har rester af gulerødder, champignon, porrer eller f.eks. stokken fra en broccoli skærer jeg det gerne ud og kommer det i fryseren, så det er klar til at komme i en hurtig ret. Fordelen er at der altid er noget hjemme der kan bruges til et eller andet. Samtidig går grøntsagerne ikke til spilde når de ligger i køleskabet, og vi ikke kan nå at spise dem. Det er jo desværre ikke altid man kan få lige præcis den mængde man skal bruge, så ofte bliver det nærmest det dobbelte vi får købt ind.

Det er dog intet problem når man ender med at få lavet sådan en lækker ret af herlighederne. Igen var Trolden solgt og spiste hurtigere end jeg kunne nå at følge med. Manden gav også stor ros og jeg må jo indrømme jeg nok fik taget en portion for meget.

En egentlig opskrift kan jeg dog ikke præstere, men en nogenlunde fremgangsmåde vil jeg gerne dele.

Pasta
½ grønsagsbouillonterning
Porrer i skiver fra fryseren
500 g hakket oksekød
Vand i den mængde det passer til resten
1 oksebouillon, måske mere afhængigt af portionens størrelse
Gulerødder i skiver fra fryseren
Stokken fra en broccoli skåret i mindre stykker fra fryseren
Champignon i skiver fra fryseren
Ærter

Kog pastaen med ½ grønsagsbouillon.

Kom lidt olie i en gryde og steg porrerne.

Tilsæt hakket oksekød og brun det.

Kom vand i gryden sammen med oksebouillon og lad det koge op.

Tilsæt Gulerødder og broccoli og lad det hele simre i ca ½ time.

Kom champignon og ærter i retten og lad koge mens du jævner saucen. 
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com