torsdag den 18. september 2014

Gode stegeben med æbler

Søndag bød på regn, regn og atter regn. Derfor synes jeg faktisk at den planlagte mad passede perfekt ind i temaet. Jeg har nemlig været så heldig at få en ordentlig portion æbler ind ad døren og det måtte udnyttes.



Det er en typisk solid efterårsret, som ikke kræver det vilde at lave. 

Det skal du bruge:
ca. 2 kg kødefulde stegeben
1 spsk olie
salt og peber
1 spsk mel
½ l vand
1 bouillonterning

5 æbler
2 løg

Tilbehør: Ristet rugbrød og en god sennep

Opvarm olie i en stegegryde og brun benene heri. Det kan være det skal gøres af flere omgange. 

Drys salt og peber over undervejs. 

Drys melet over og vend benene, så al melet er opsuget. 

Hæld vand i gryden og tilsæt 1 bouillonterning. 

Læg låg på gryden og lad dem stege ved svag varme i 1-1½ time. 

Kødet er færdigt når det er så mørt at det næsten falder af benene. 

Når stegebenene er næsten færdig kommes lidt væde derfra i en sauterpande og løgene hakkes og tilsættes. 

Imens fjernes kernehus fra æblerne og de skæres i tern. 

Når løgene er stegt lidt tilsættes æblerne og der kommes låg på panden. 

Rør engang imellem og tag panden af varmen når æblerne har en tilpas konsistens. 

Æblerne må gerne være lidt bløde, men med lidt bid i. Det er dog ofte smag og behag. 

Server stegebenene sammen med æblerne, ristet brød og en god sennep. 

Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com