torsdag den 3. juli 2014

Rabarber roulade

Når man har rabarber i huset, er det altså bare med at få dem brugt. Begejstringen var derfor stor, da jeg fik styr på at lave en hurtig og nem rouladebund, for det måtte da bare en gang rabarbermos i.


Først lavede jeg mosen, da den skulle nå at køle lidt af.  Bunden er lavet efter samme opskrift, som den jeg har brugt til min citron roulade, dog uden ekstrakt i.

Rabarbermos: 
300 g rabarber
150 g sukker
½ vaniliestang
2 blade husblas

Læg husblas i blød i koldt vand.

Kom rabarber og sukker i en gryde og varm langsomt til rabarberne safter og koger ud. (Koger det tørt tilsættes der en smule vand)

Tag gryden af varmen og mos rabarberne med en stavblender. Vrid husblas og rør den i den varme mos, så den smelter.

Smag eventuelt til med sukker og afkøl mosen.

Kagebund: 
4 æggehvider
75 g sukker
3 æggeblommer
1 tsk vaniliesukker
75 g kartoffelmel

Pisk æggehviderne stive i en stor skål og tilsæt derefter sukker lidt efter lidt, mens der piskes til marengsmassen er blank og sej.

Pisk æggeblommer og vaniliesukker i en anden skål i 1 minut med en håndmixer.

Vend æggeblommerne op i marengsmassen.

Sigt kartoffelmelen og vend det forsigtigt i dejen til den bliver ensartet og fin.

Fordel dejen i et jævnt lag på en bageplade med bagepapir i et rektangel.

Bag i midten af ovnen ved 225 grader i ca. 7 minutter.

Læg et nyt bagepapir på bordet og drys det med sukker. Vend den bagte bund over på sukkeret mens den stadig er lun.

Pensl bagepapiret bunden sidder fast på og som nu ligger opad med vand og træk forsigtigt bagepapiret af.

Smør mosen ud på bunden og rul rouladen sammen på den lange led.

Læg den i køleskabet lidt så rouladen kan nå at sætte sig. 
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com