tirsdag den 3. juni 2014

Vi tester ny legeplads ved Skovsøen

Ud over et smut til byen den ene dag forrige weekend, blev det også til et besøg på den nye legeplads ved Skovsøen. Vi tog bilen denne gang, men der er ingen tvivl om, at det er en god gå- eller cykeltur når først jeg har født og er lidt mere mobil. Vi bor nemlig kun 2,5 km fra dette skønne naturområde.

Min første tanke, da jeg så de byggede den nye legeplads, var at den lå alt for tæt på jernbaneskinnerne. Den ligger nemlig lige bag Svendborgbanens stop, så jeg var skeptisk. Nu hvor den er bygget, kan jeg se der er taget højde for dette, i form at et hegn hele vejen rundt om legepladsen. Der er dog fortsat åbninger, hvor ungerne hurtigt kan smutte ud, så helt sikkert synes jeg ikke det er. For mig ville det være optimalt, hvis man lige havde sat en låge på indgangene. Når først der er mange mennesker ved Skovsøen er legepladsen nemlig hurtigt fyldt op, og så er det svært at se de små poder i mængden.

Derudover er det en legeplads som vil bringe stor glæde hos os. Den passer rigtig godt til de mindre børn, da det legetårn som helt klar tiltrækker ungerne er med platforme, som det er nemt at komme op af og ned af. Samtidig er der blødt underlag på hele legepladsen, så børnene ikke kan slå sig.

Jeg fik taget lidt billeder af Trolden, så ved ikke lige hvor meget det viser legepladsens potentiale, men hyggeligt var det i hvert fald.




Share:

2 kommentarer:

  1. Det ser da ud til at være en dejlig legeplads :) Jeg håber vi finder nogle lige så fine nogle, når vi skal flytte :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi bor i et rigtig godt børneområde, hvilket vi virkelig er glade for. Tror vi har de første 8 legepladser i gå afstand :)

      Slet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com