mandag den 7. april 2014

Der var engang noget der hed Fastelavn...

Prinsessen skulle da ikke snydes for det der fastelavn. Der blev både holdt lidt i legestuen og hun var med til fastelavn i forsamlingshuset, hvor mormor og morfar bor.

Allerede i vinter gik vi og snakkede om udklædning. Det betyder rigtig meget for mig, at det er noget tøj hun kan bevæge sig i, så kostumet er især valgt ud fra dette, for man kan bare ikke forklare en pige på 18 måneder, at hun skal passe på. 

Hun har en Peter Plys bamse, som hun bare ikke kan undvære, så derfor tog vi udgangspunkt heri. Alt hvad der har med Peter Plys at gøre bliver der peget på og sagt: Pee Poo. 

Tøjet er købt allerede i vinter og så tog vi udgangspunkt i noget hun kan bruge bagefter. Vi fandt hurtigt et par gule bukser, men en gul body og rød t-shirt var umulig at opdrive. Næste punkt blev derfor et par lyserøde strømpebukser, lyserød langærmet body og et sæt undertøj med striber. Voila - Et stks Grisling, som endda kom på forsiden af lokalavisen. 


Ørerne er ligesom sidste år sat på en hue, som det var lidt sværere at hive af. Min mor har så hæklet ørerne og så er de syet fast og rettet op med ståltråd. 

Amilia på 5 måneder som Minnie Mouse 

Hun er en værre vildbasse, der var mere interesseret i bare at få lov at løbe rundt mellem de andre børn end at stå stille når fotografen ville tage billeder. Jeg er derfor imponeret over det lykkedes. Der var også kåring af bedste udklædte. Her går børnene i ring med en forælder med et nummer på ryggen og så stemmes der. Hun må have charmet godt, for hun vandt en af de 3 fine præmier. 
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com