fredag den 28. marts 2014

Når glæden ikke rigtigt vil komme

Som I kan læse i mit forrige indlæg, har jeg fra starten af denne graviditet været meget syg. Allerede inden jeg fandt ud af, at jeg var gravid, havde jeg fået raget en gang halsbetændelse og senere influenza til mig. Derfor glædede jeg mig til at komme igang med arbejdet og hverdagen igen, da lægen kunne konstatere at mine infektionstal var faldet.

Glæden var dog kort. Allerede efter et par dage på arbejde måtte jeg se mig slået hjem. Jeg kastede op, var svimmel, fik migræne anfald, koldsved og endte med at blive så dårlig at jeg bare lukkede øjnene og sov.

Ikke den fedeste måde at starte sin graviditet og det kom virkelig bag på mig, at jeg kunne blive så dårlig. 

"Jeg var jo ikke syg, men gravid." 

Den tanke har fulgt mig alle dagene og har bestemt ikke gjort situationen bedre. Jeg har haft svært ved at acceptere, at jeg bare ikke kan ret meget andet end at sidde på sofaen. Det er svært når jeg rigtig gerne vil passe mit arbejde og ikke mindst min familie. Min lille pige er jo kun 1½ år og forstår ikke hvorfor mor ikke kan tumle og lege som hun plejer.

Samtidig har jeg sammenlignet meget med min første graviditet. Her var jeg plaget af lidt morgenkvalme og træthed, men ikke noget jeg ikke kunne overskue. Derudover var der senere i graviditeten lidt plukveer og meget væske i kroppen. Så ud som en ballon til sidst og mistede følelsen i fingre og tæer i perioder, fordi væsken trykkede på nerverne. Det var dog så tæt på termin, at det var til at forstå og acceptere.

Det har derfor ikke kun været fysisk jeg har skulle acceptere, at min krop har haft sværere ved at klare denne graviditet, men nok allermest psykisk.  Det har været et kæmpe nederlag for mig ikke at kunne slå til nogen steder, at føle jeg fejlede gang på gang. Jeg har været utroligt plaget af dårlig samvittighed, og er det stadig.

Heldigvis er jeg kommet tidligt ud på sygehuset og har fået væske og nu akupunktur. Sygeplejerskerne forstår mine tanker og bakker mig op, hvilket gør det hele lidt nemmere. Det er rart at få bekræftelse i, at det er helt okay.

Første gang jeg kom ud på sygehuset blev jeg sendt ned til scanning, da de vil sikre sig, at alt er okay inden de begynder behandling. Jeg havde det vildt dårligt, var bange og tudede hele tiden. Pludselig skulle jeg se den lille og det helt alene. Det var virkelig en flad fornemmelse. Jeg følte ingen glæde eller opmuntring, tværtimod. Denne dumme baby var skyld i, at jeg havde det dårligt og svigtede.

Jeg har nu haft min mand med til nakkefoldsscanning og at dele det med ham og se hans glæde og høre, at alt er som det skal være var vendepunktet. Selvom jeg stadig er dårlig, kan jeg nu begyndt at glæde mig og planlægge. Der er mange overvejelser der kører gennem mit hoved, men de må blive taget efter tur. En ting ad gangen er rigeligt til mig lige nu.

Selvom vores datter kun er 1½ år kan hun mærke der sker noget. Mor får mange kram og kys og hun er begyndt at ville sidde og putte, hvilket hun bestemt ikke har haft ro til før. Måske det er hendes måde, at få lidt mor-tid, hvem ved.


Billede fra min graviditet med Amilia, taget af fotograf Rasmus Boldt

Share:

15 kommentarer:

  1. Guuuud, Bianca er du gravid igen !? Det er totalt gået forbi min næse. Den plejer ellers aldrig at svigte.

    Jeg synes stadig det var i går, at vi snakkede sammen om at du også skulle til Grøn Koncert og var gravid. Haha. Tillykke, på trods den turbulente start.

    Jeg har selv været begravet i at starte KunstnerKram op som et freelance firma og så af mit studie som teknisk designer. Derfor er der nok gået forbi min næse :D

    VH Hanne/KunstnerKram

    SvarSlet
    Svar
    1. Bare rolig Hanne. Det er først lige blevet officielt, så du er skam ikke gået glip af noget.

      Tak, ja det er kun 2 år siden vi snakkede Grøn Koncert. Ville SÅ gerne afsted igen, men er alene med vores datter i år. Øv øv.

      Slet
    2. Godt at høre. Jeg prøver at følge med, men der er altså ting der glipper.

      Ærgerligt du ikke kommer til Grøn. Jeg har planlagt at jeg skal med. Kan en anden ikke passe hende ?

      VH Hanne

      Slet
  2. Det lyder også som en hård omgang. Er dog sikker på glæden kommer, især fordi du tør tale om dine (manglende) følelser. Håber det kun går fremad for dig nu :) kh Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia
      Ja det har taget tid, at acceptere mine følelser, men kan mærke at det faktisk hjælper til at forstå, hvilket gør det hele meget nemmere. :)

      Slet
  3. Håber det snart bliver bedre, så du atter kam tumle med trolden, men ved du gør det bedste du kan for hende, skal nok tumle så meget jeg kan med hende når hun er på besøg. Hyg dig med Rasmus og Amilia knus og kram

    SvarSlet
  4. Mine tanker er med dig og jeg håber virkelig, at det bliver så meget nemmere resten af graviditeten... Jeg synes heller ikke man høre så ofte om de gravide, som har det virkelig virkelig skidt og selv jordemoderen siger, at det er ganske sjældent, at man som gravid har det så slemt fysisk, så det skal man ikke frygte. Jeg har som dig prøvet begge dele og ved hvor svært det er at kæmpe mod sine egne tanker og følelser om det at være gravid og de forventninger man har det til det, når nu det var anderledes første gang... Jeg håber inderligt, at du kan finde ro med, at sådan er det bare lige nu og det er kun en periode, så kommer der en masse godt i den anden ende :) Masser af kram herfra <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Agnethe. Det er rart med positiv respons på et emne, som for mange godt kan være lidt tabu. Jeg synes dog ikke man skal glemme sine følelser, ligemeget om de er positive eller negative. Jeg tror på at fordi jeg forsøger at acceptere de negative, kommer de positive meget nemmere. Tak for din opbakning søde. Knus

      Slet
  5. Først og fremmest stort til lykke med den kommende familieforøgelse - og dernæst god bedring - håber du snart bliver frisk og rask igen, så du kan nyde ventetiden!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Heidi. Du kan tro jeg glæder mig til jeg når dertil, hvor jeg kan nyde det :)

      Slet
  6. For h.. B du er sej. Du klarer det så flot og synes det er så sejt gået at du skriver ned hvordan du reelt har det.
    Tak for en super skøn dag, det var dejligt at se dig, og få lidt føling med hvordan det egentlig går.
    Stort knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak. Var rigtig dejligt at se jer igen. Knus

      Slet
  7. Jeg faldt lige over dit indlæg og bliver nødt til lige at dele min sympati.
    Jeg er nu 30 uger henne. Vi venter en lille dreng til Juni. Og selvom dette virkeligt er ønskebarnet og det har været en hård kamp overhovedet at blive gravid, har jeg slet ikke oplevet nogen oprigtig glæde undervejs (kun når jeg kan slappe af og finde ro til bare at mærke ham sparke).
    Fra dag 1 har jeg haft kvalme, opkastfornemmelser, ekstrem madlede og hvad ved jeg. Dette blev efter en kort pause efterfuldt af en maveinfektion, som blev udskiftet med forkølelse/influenza.
    Jeg har ikke lavet noget som helst i min graviditet....har knap nok haft kræfter til at lave mad og se veninder. Og nu tæller jeg virkeligt bare dagene til han kommer, for hans mor....hun er helt og aldeles afkræftet på alle måder, og jeg kæmper fortsat med kvalme og trangen til at kaste op.
    Så er 9 måneder rigtigt lang tid.
    Havde bare lige lyst til at dele og fortælle du er langt fra den eneste......jeg håber at du får det bedre med tiden og kan nyde din graviditet. det er jo en kæmpe ting. Er lidt misundelig på tvillingeklapvognen. Gad virkeligt også godt have to, men er ikke sikker på at min krop magter det.
    Ønsker dig alt muligt held og lykke:0)

    Kh lena

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lena
      Tusind tak for din sympati og kan da kun sende noget din vej også. Det lyder virkelig som noget af et projekt din krop har gang i. Jeg håber du kan få lidt ro her til sidst og at glæden bliver stor når baby kommer.
      Kan godt forstå du er skeptisk med to, jeg tror også bare vi stopper her efter denne omgang og kan jo godt høre mit er ingenting i forhold til dig.
      Pøj pøj med det hele.
      Kh Bianca

      Slet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com