onsdag den 4. december 2013

4. december - Dr. Oetkers Juleopskriftshæfte 2013 - Mandel- karamel fudge


For mange er julen traditionernes tid og derfor har jeg igen i år haft fingrene i Dr. Oetkers Juleopskriftshæfte. Jeg synes det er blevet en sjov lille tradition, at se hvad de har fået med i dette års hæfte og ikke mindst se hvordan opskrifterne udvikler sig efter nye smarte metoder og produkter.

Dette års opskrift blev disse fine mandel- karamel fudges. De blev serveret til vores juledekorationsdag og der fik heldigvis god feedback. Manden min mener også, at dem må jeg meget gerne lave igen en anden gang.

Det er dog værd at bemærke, at de skal stå i køleskabet mindst 12 timer før de kan overtrækkes.


Dr. Oetker har et fint opskriftindeks på deres side, men denne opskrift er vist ikke nået derind endnu.

Opskriften:
100 g mandelsplitter
300 g lys chokolade
30 g smør
100 g sukker
1 dåse (397 g) kondenseret mælk
1 spsk Dr. Oetker Vaniljeekstrakt

Pynt:
300 g chokolade
Dr. Oetker Dekorationsglasur

Form: 15x24 cm, 35-40 stk.

Rist mandlerne gyldne på en tør pande og læg dem til side.

Hak chokoladen fint.

Smelt smørret i en stor tykbundet gryde. Tilsæt sukker og kog blandingen op ved middel varme til sukkeret er smeltet. Tilsæt kondenseret mælk og bring langsomt blandingen i kog under konstant omrøring. Skru ned til svag varme, tilsæt den hakkede chokolade og rør til den er smeltet.

Tag gryden af varmen. Tilsæt mandler og vaniljeekstrakt og rør godt.

Hæld fudgen i formen. Glat overfladen og stil den koldt i mindst 12 timer.

Skær fugen i firkanter ca. 3x3 cm.

Pynt: Hak chokoladen i mindre stykker og smelt den over et vandbad. Vend firkanterne heri.

Læg firkanterne til afkøling på et stykke bagepapir. Når chokoladen er størknet dekoreres med dekorationsglasur, så det ligner små julegaver. (glasuren skal herefter størkne)

Opbevar mandel-karamel fudgen i en tætlukket beholder i køleskabet.


Jeg kunne ikke lige finde mit chokoladeudstyr. Så til at vende firkanterne i chokoladen brugte jeg enden af et par metal grillspyd. De havde en fin løkke, der lige passede til de fine små firkanter.

Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com