torsdag den 7. november 2013

Kødboller med tomatsauce - mad i børnehøjde

Endnu en ret lavet, så prinsessen kunne øve sine spise færdigheder. At hun så ikke gad spise noget andet end et par kødboller er jo så en anden side af sagen. Resterne er i hvert fald portionsfrosset, så vi er klar til at prøve igen en anden dag, hvor humøret måske er til det.



Igen er retten tilpasset, så den også findes i en voksen version. Samtidig er der lavet, så der kunne fryses rester ned til en dag, hvor vi skal have noget, der ikke er så børnevenligt.

1 dl bulgur
1 dl små pastaskruer

2 rødløg
1 fed hvidløg

400 g hakkede tomater
1 squash
1 peberfrugt
1 spsk tørret oregano
1 spsk olie
Peber

500 g hakket oksekød
1 spsk tørret oregano
2 spsk rasp
olie

Hak løg og hvidløg fint.

Varm 1 spsk olie i en gryde og tilbered halvdelen af løgene ved svag varme i ca 5 minutter til de er blevet bløde.

Imens skæres squash og peberfrugt i mindre tern.

Tilsæt de hakkede tomater i gryden sammen med tørret oregano og lidt peber. Lad det blive varmet op og tilsæt derefter squash og peberfrugt.

Skru ned for varmen og lad det stå og simre, men kødbollerne laves.

Kom resten af løgene i en skål og tilføj hakket oksekød, basilikum og rasp og rør det godt sammen. Blend evt. det hele, så det ikke er så groft til små munde.

Form farsen til små, lige store kugler og steg dem på en opvarmet pande i lidt olie. De skal vendes ofte og steges i ca. 3 minutter.

Kog pasta og bulgur i hver sin gryde.

Børn: 
Tag 1/3 del af tomatsaucen og blend den med en stavblender.

Server det med pasta og kødboller.

Voksne: 
Server bulguren med tomatsaucen, som ikke er blendet og kødboller.

Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com