mandag den 14. oktober 2013

Temafest - Peter Plys picnic - Hatte - DIY

Hattene til fødselsdagen var ment som bordpynt, men kan bestemt bruges til en børnefødselsdag med en elastik i. På den måde er hver gæst en af de 4 karakterer, som jeg havde valgt at lave.


Selvom jeg synes at det der symboliserer Tigerdyr og Æsel mest, er deres haler blev det deres ører der kom på hattene. Kunne ikke rigtigt se for mig at gæsterne skulle have en hat med hale på.

Det skal du bruge:
- Karton i følgende farver: Orange, gul, lyserød (2 forskellige farver) og blå
- Papir i følgende farver: Sort, rødt, pink
- 1 saks
- 1 limstift
- 1 hæftemaskine
- 1 hobby skærekniv

Hattene er alle lavet efter samme grundskabelon. Den er her lagt ind som billedfil, så du blot skal printe den i A4 format og så bliver de samme størrelse, som dem jeg lavede.





Tigerdyr:
- Klip hatteskabelonen i orange karton og saml den med hæftemaskinen.
- Klip de sorte striber og lim på hatten.
- Klip ørerne i orange karton.
- Skær en åbning på hver side af hatten til at sætte ørerne ind i ca. 4 cm nede på hatten. Den må ikke blive for stor, så gør det gerne lidt af gangen. (ca. 2½ cm)
- Sæt ørerne i og bøj flapperne hver sin vej inde i hatten, så de ikke falder ud.

Peter Plys:
- Klip hatteskabelonen i gul karton og saml den med hæftemaskinen.
- Klip den røde bund i papir ud fra skabelonen og lim på hatten.
- Klip ørerne i gul karton.
- Skær en åbning på hver side af hatten til at sætte ørerne ind i ca. 4 cm nede på hatten. Den må ikke blive for stor, så gør det gerne lidt af gangen. (ca. 2½ cm)
- Sæt ørerne i og bøj flapperne hver sin vej inde i hatten, så de ikke falder ud.

Grisling:
- Klip hatteskabelonen i lyserød karton og saml den med hæftemaskinen.
- Klip den pink bund i papir ud fra skabelonen og lim på hatten.
- Klip ørerne i en lidt mørkere lysrød af karton.
- Skær en åbning på hver side af hatten til at sætte ørerne ind i ca. 3 ½ cm nede på hatten. Den må ikke blive for stor, så gør det gerne lidt af gangen. (ca. 4½ cm)
- Sæt ørerne i og bøj flapperne hver sin vej inde i hatten, så de ikke falder ud.

Æsel:
- Klip hatteskabelonen i blå karton og saml den med hæftemaskinen.
- Klip ørerne i blå karton.
- Klip det pink til indeni ørerne af pink papir og lim på ørerne.
- Skær en åbning på hver side af hatten til at sætte ørerne ind i ca. 2 cm nede på hatten. Den må ikke blive for stor, så gør det gerne lidt af gangen. (ca. 4½ cm)
- Sæt ørerne i og bøj flapperne hver sin vej inde i hatten, så de ikke falder ud.



Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com