fredag den 4. oktober 2013

Om at blive stemplet som pylremor

Jeg er træt idag. Sådan træt helt ind til benet. Igår fra kl. 17.15 til 21.15 sad jeg nemlig herude sammen med manden og min lille pige. Det er rigtig lang tid når man er 1 år og egentlig burde have været i seng kl 19.

Amilia har gået i snart 2 måneder og er en rigtig tumlepige. I søndags stoppede hun dog med at gå og ville kun kravle. Hun ville ikke støtte på sit højre ben og begyndte at hæve op omkring benet. Ingen af os synes hun skulle have slået sig, og hun virkede egentlig også glad og tilfreds. 

Mandag gik hun stadig ikke, og vores dagpleje syntes vi skulle få hende til læge. Derfor afsted til læge tirsdag, men uden afklaring. Hun vil rigtig gerne op og gå, og stiller sig gerne op, men uden at støtte på højre ben. Når hun så skal gå er det ned igen og kravle. 

Da hun stadig ikke ville gå igår, tog vi kontakt til vagtlægen og han syntes vi skulle kigge forbi. Afsted med os. 

Han kunne som os konstatere at hun ikke vil gå og er hævet om knæet. Han syntes at der var gået lang tid med det og derfor videresendte han os til skadestuen. Som alle ved så er det her man kommer til at vente, vente og vente. Det var jeg dog forberedt på, så det måtte gå. 

Noget jeg ikke var forberedt på var en læge, der indirekte kaldte os pylrede og behandlede min datter som om hun var en ting! 

Vi blev kaldt ind og uden overhovedet at undersøge hende, ville lægen bare sende os hjem  for vi vidste jo ikke om hun havde ondt. Aner altså ikke hvordan han regner med en 1-årig fortæller hun har ondt. Vi har konstateret hun måtte have ondt, men hun kan jo ikke fortælle os det. Han syntes bare vi skulle give hende panodil og tage hjem. Det lykkedes os dog at få ham til at undersøge hende, men han ville slet ikke lytte til, at vi havde fået at vide af vagtlægen, at det var knæet den var gal med. 

Hun blev sat hårdt på briksen og så begyndte han bare at vride rundt i hendes ben. Jeg var i chok. 

Vi blev så henvist til røngten af hendes hofter, da han sagde at det aldrig er knæene ved små børn, men hofterne. Øh - what?

Så vente på røngten. Derefter en dybt ulykkelig pige, der skulle fikseres for at få taget billede. Derefter ind og vente igen. 

Da vi kom ind til lægen konstaterede han bare tørt at der ingen problemer var med hendes hofter. Så manden min sagde meget tydeligt, at det altså var knæet, der var hævet og ikke hendes hofter, hvis han gad læse det vagtlægen havde skrevet.

Os afsted til røngten igen, endnu engang med en ulykkelig pige og så vente. Denne gang kom der en sød plejer ind, som skulle hjælpe med at tage blodprøver. Hun fik bedøvende plastre på, som skulle virke en time før de kunne tage blod. Derefter vente igen. 

Da hun endelig fik taget blod bad vi simpelthen om at komme hjem. Så måtte de altså ringe svarene til os. Der var heldigvis fuld forståelse fra de søde sygeplejersker og de fik en anden læge til at afslutte os, da ham vi havde været ved var gået. 

Resultatet blev: Der er ingen brud og ingen infektioner, så hun er bare langsom til at komme sig efter en slag. Vi skal så til opfølgning om 1 uge på børneafdelingen. Så forhåbentlig er det også en børnevenlig læge. 

Vi fik skadesjournalen med hjem og der stod udtrykkeligt at vagtlægen havde vurderet at knæet var hævet. Derefter havde skadestuelægen skrevet at forældrene synes knæet er hævet, men det er det ikke. Kan derfor konstatere at han slet ikke har læst vagtlægens henvisning. 

Jeg kunne slet ikke finde ro igår, fordi jeg simpelthen er så vred over den behandling vi har fået. At jeg så flere steder får at vide det er typisk for skadestuen gør mig ikke mindre vred. Vi kan jo risikere at Amilia er blevet skræmt af lægen, så det fremadrettet giver problemer når hun skal undersøges. At han samtidig indikerer, at jeg er pylret, når jeg både fra vores dagplejer og vagtlægen får at vide at det kan være alvorligt og derfor skal undersøges, gør mig bare endnu mere vred. 

Jeg sidder tilbage uforstående overfor, at man ikke kan reagere, når der noget galt uden at man er pylret og bliver bagatelliseret. Er det virkelig sådan vores skadestuer fungerer?! 
Share:

6 kommentarer:

  1. Jeg er rigtig ked af jeres behandling. Jeg har flere gange oplevet at blive talt ned til af vagtlæger, grint ad fordi jeg er førstegangsmor, og har måtte være stædig på min datters vegne. Udtalelser som, man har jo ikke mellemørebetændelse uden feber (jo, det havde hun)... eller... hendes hals er fin, og man kan godt have feber på over 40 (9mdr) ved forkølelse - giv i noget panodil - hvorefter det viser sig hun har en meget slem halsbetændelse!
    Jeg hader at de (lægerne) ikke tager højde for at man altså kender sit barn, og man godt ved hvornår tingene ikke er som de skal være...
    God bedring med jeres datter...

    SvarSlet
  2. Vi har også prøvet lidt af hvert!! I over en måned var min store dreng ulykkelig og trist, og da han så blev indlagt vidste det sig han havde en ubehandlet lungebetændelse og en slem forstoppelse! Heldigvis blir der nu taget godt hånd om os med den yngste, hvis nyre har taget skade af en nyrebækkenbetændelse, da han var bare 6 uger :S god bedring med din datter. Kh Pia

    SvarSlet
  3. Kan kun sige at man skal råbe op. Første barn er i maven, så skal nok se frem til at blive kaldt det samme som dig, men efter selv at have været smidt væk fra skadestuen bliver man nød til det.
    Jeg har sat og ventet på røntgen, efter at være faldet ned fra 3 1/2 meter direkte på armen - men nej det ville de ikke. Så jeg tog hjem og måtte senere til egen læge der sendte mig direkte ind til røntgen og fandt en 5 cm revne igennem knoglen, der nu var begyndt at vokse forkert sammen.
    Kæresten måtte selv hoppe ind til sygeplejersken og minde dem om at hans hæl med en 4 cm åbe flænge skulle syes indenfor 6 timer - og nu havde han ventet i 6 1/2 time.

    Så jo man skal tale bestemt og holde på at man ikke er helt dum - selvom nogle læger gerne direkte fortæller en at man intet ved.

    SvarSlet
  4. Ej, hvor er det vildt. Møglæge. Kan godt forstå, at du havde det skidt. Da vi var til 5ugers undersøgelse med Grete-Johanne havde vi også en læge, som vred hende rundt og ikke havde tid til os. Hun sendte os ud efter 3 minutter med sætningen "Hun har et klik i hoften, det skal undersøges på hospitalet, måske skal hun have skinne på i 3 måneder. Hej hej" - så stod vi der. Bryder mig virkelig ikke om læger, der er ligeglade med patienterne, de burde stoppe..
    God bedring med lillepigen :)

    SvarSlet
  5. God bedring med hende - sikke en behandling, man skulle jo ellers synes vi betaler nok i skat!

    SvarSlet
  6. Tusind tak piger. I får lige et fælles svar, hvilket jeg normalt ikke gør, men mit svar er vist nogenlunde det samme til jer alle, så håber I vil bære over med mig :)
    Jeg er faktisk ekstremt rystet over hvor meget feedback jeg har fået her og på facebook, hvor oplevelserne er i nogenlunde samme stil. Hvad pokker er det for et samfund vi lever i. Samtidig er det især OUH der bliver kritiseret på Fyn, hvilket kommer endnu mere bag på mig. Så stort et sygehus burde da kunne rumme alle.
    Ingen tvivl om at der er en klage på vej fra mig, for det er bestemt ikke i orden. Samtidig vil jeg opfordre alle til at klage. Det er den eneste måde der sker noget!
    Tak for god bedring hilsnerne. Hun har det meget bedre. Der kommer en opdatering på et tidspunkt :)
    God søndag!

    SvarSlet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com