onsdag den 30. oktober 2013

Must haves - drikkedunk til tumling - Philips AVENT

Ja jeg ved det godt. Det er ikke ret lang tid siden, jeg fortalte om den fine drikkedunk fra Arla, som vi er super glade for herhjemme. Den fulgte os i tykt og tyndt hele sommeren, så vi var sikre på at Amilia fik den væske hun skulle have.

Den har nu fået sig en ven. Denne gang i form af en af Philips AVENTs isolerede sugerørskopper.

Billede er lånt her

Vi fandt ved et tilfælde ud af at Amilia kan suge på et sugerør, da vi var ude og handle i Bilka og hun havde fået en Ulvepose med æblejuice. Samtidig var vi på kig efter nye sutter og lige ved siden af hang disse på tilbud. 

De er simpelthen så smarte, at sådan en måtte vi have med hjem. Vi var noget spændte på om hun kunne finde ud af at bruge den, da det var en af dem, der anbefales fra 18 måneder, da de andre var udsolgt. 

Den er simpelthen fantastisk. Amilia drikker af den uden problemer og kan have den stående i nærheden når hun leger eller sidde med den i klapvognen, for den spilder nemlig ikke. Det er virkelig noget der står højt på ønskesedlen, da vi ellers hele sommeren havde vand over det hele, fordi hun endte med at gå rundt med sin drikkedunk og vandet så løb ud af den. 

Vi har derfor nu en tør pige, som får rigeligt væske af en BPA-fri dunk. At den så kan komme i opvaskeren og er nem at åbne er da bare ekstra plusser. Amilia er dog for lille til at dreje låget endnu, men det drejes simpelthen og så er sugerøret pakket væk og bliver derfor ikke fyldt med en masse bakterier. 

Den vinder derfor mange point herhjemme og jeg vil virkelig anbefale den til alle, der har en aktiv tumling, som ikke har tid at sidde stille og drikke vand. 
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com