onsdag den 9. oktober 2013

Glutenfri chokoladekage med blåbærmarmelade og mandelbund

Jeg har en kollega, der ikke kan tåle gluten. Samtidig har jeg været så heldig at få lov at prøve Svansø's nye blåbærmarmelade af. Så min tanke var at disse to ting måtte kunne kombineres. Jeg synes det er interessant at skulle tænke i andre baner end den normale skærekage og endte dermed ud med nedenstående resultat.

Desværre synes jeg ikke min chokoladecreme stivnede nok, men har en idé om, at det er fordi chokoladen var for varm, da den blev blandet med flødeskummet. Den smagte dog skønt og blev godkendt af kollegaerne.




Kagen er lavet med en mandelbund smurt med blåbærmarmelade og toppet med chokoladecreme.

Den er lavet i en 18 cm springform.

Mandelbund: 
125 g mandler
30 g smør
30 g sirup
knsp salt

Blend mandlerne til mandelmel og kom det i en skål.

Smør og sirup smeltes i en gryde og hældes sammen med mandelmelet.

Tilsæt derefter salt og rør rundt til det bliver en sammenhængende dej.

Smør springformen og kom dejen i. Tryk dejen på plads med fingrene.

Prik bunden med en gaffel og bag den ved 175 grader i ca. 15 minutter.

Lad bunden køle af, mens du laver blåbærmarmeladen klar.

Blåbærmarmelade: 
½ glas Svansø Blåbærmarmelade
1 blad husblas

Kom husblas i koldt vand i 5 minutter.

Varm marmeladen i en gryde og smelt husblassen i.

Kom springformen rundt om mandelbunden og kom blåbærmarmeladen i.

Stil kagen i køleskabet i ca. 2 timer til marmeladen stivner.

Chokoladecreme: 
1½ dl past æggeblomme
20 g sukker
5 dl piskefløde
75 g mørk chokolade ca. 60 %

Rør æggeblommer og sukker sammen i en skål.

Varm 1½ dl piskefløde i en lille gryde til den netop koger. Tag gryden af varmen.

Tilsæt æggeblandingen og pisk hurtigt til en cremet konsistens.

Hak den mørke chokolade og smelt den i den stadig varme creme.

Pisk resten af piskefløden til en let flødeskum.

Kom 1/3 af flødeskummet op i den lune chokoladecreme og pisk godt.

Vend forsigtigt chokoladecremen op i skålen med resten af den kolde flødeskum til en ensartet creme.

Tag kagen ud af køleskabet og kom chokoladecremen ovenpå marmeladen, stadig med ringen fra springformen rundt om.

Stil kagen i køleskabet til dagen efter.

Tag forsigtigt ringen af og så skulle kagen gerne stå fint. 
Share:

7 kommentarer:

  1. Det var det bestemt også :)

    SvarSlet
  2. Den smagte skønt og jeg havde nogle meget glade kollegaer :)

    SvarSlet
  3. Tak :) Det var den bestemt også :)

    SvarSlet
  4. Jeg forsøgte mig med den i weekenden, men chokoladecremen ville slet ikke stivne :( Synes jeg fulgte opskriften, men jeg kunne slet ikke piske æg/fløde/choko det mindste stiv, det var tyndt som fløde...

    SvarSlet
  5. Den skal heller ikke piskes stift, men til en creme og så hældes i formen og stivne i køleskabet. Det er derfor den skal stå over natten i køleskabet.
    Jeg var heller ikke tilfreds med den endelige konsistens, så må prøve mig med en anden creme på et tidspunkt.

    SvarSlet
  6. Jeg lavede cremen lørdag formiddag, og søndag aften var cremen ikke stivnet. Tror jeg som dig vil prøve en anden creme, for ideen og sammensætningen er god :)

    SvarSlet
  7. Ej hvor træls. Jeg må se om jeg kan finde en anden creme :) Mit problem var mest at den ikke ville blive stående skarpt, men hvis den ligefrem slet ikke vil stivne. Hmm...

    SvarSlet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com