lørdag den 24. august 2013

Opbevaring til tremmesengen

Når man ikke har så meget plads er opbevaringsløsninger vigtige at få til at gå op. På Amilias værelse er der nærmest kun plads til hendes tremmeseng, puslebord og en kommode. Så jeg er allerede spændt på at se, hvordan vi finder ud af det, når hun når til juniorsengen.

Indtil videre er et af pladsproblemerne dog løst. Da der sikkert sidder andre derude med samme problem tænkte jeg, jeg lige ville dele dette smarte fif med jer.

Vi har købt prinsessens tremmeseng brugt og derfor er der ingen smarte skuffer eller andet, hvor ekstra sengetøj og dyner kan være. Da hun var gylpebarn som helt spæd havde vi ikke mindre end 3 babydyner, så vi kunne nå at vaske. Derfor havde vi virkelig brug for et sted at gøre af dem og sengetøjet, indtil næste gang det skulle frem.

Jeg ledte og ledte og fandt hurtigt ud af at skuffer, der skal kunne være under tremmesengen er meget dyre eller kræver en helt ny seng. Da jeg endelig havde givet op, kom vi et smut forbi Ikea. Her var løsningen - disse fine stof sengeskuffer, som endda kan slås sammen, så de ingenting fylder når de ikke er i brug.

Det passer lige med at der kan være to under tremmesengen. Når hun så skal op i en større seng, er det bare at supplere med en mere og så har vi opbevaringsløsningen der. Det er da smart.


Share:

3 kommentarer:

  1. Ikea har mange gode ideer..
    Tjek evt http://www.ikeahackers.net/ for andres ideer - har set mere end en super ide til et lille værelse :)

    SvarSlet
  2. Vi hoppet direkte over juniorsengen her hjemme - og kjøpte heller en /meget/ høy riktig seng, med gjerde selvfølgelig. Med godt 1 meter under sengen gir det masser av plass til lek likevel:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Amilia står meget gerne oppe i sengen, så ville jeg slet ikke turde. Hun er allerede skvattet ned fra vores seng, hvor der også er 1 meter ned. Puha en gyser.

      Slet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com