tirsdag den 27. august 2013

Food Sealer på arbejde - også til kage - stop spild af mad (kage)

Jeg var jo så heldig at få OBHs Food Sealer i julegave. Min søster havde fundet mit indlæg om salatspild og fik straks familien med på idéen. Den bliver flittigt brugt herhjemme og nu har vi også fået investeret i bøtterne til.

Grunden til vi måtte have fat i bøtterne var at jeg havde fået en idé. - En kage idé.

Tit når jeg laver pynt farver jeg fondant op til pynten, som skal laves med det samme, men også den del af pynten der først skal laves samtidig med kagen. Det er tit det er de samme farver, der skal bruges og det er altså super ærgerligt, hvis man ikke lige få den samme farve frem i to forskellige farvninger.

Der er dog det problem, at en del af pynten ofte skal tørre hårdt op, og jeg derfor gerne laver den inden for en måned før kagen skal bruges. Selvom jeg kommer den resterende fondant i fryseposer og lukker dem godt til, sker det desværre at fondanten også her tørrer op, og så er det umuligt at arbejde med.

Det måtte Food Sealeren altså kunne løse, da den jo suger luften ud, som er skyld i fondanten stivner og samtidig lukker tæt til. Så afsted og købe bøtterne, for det måtte da prøves.


Jeg brugte allerede Food Sealeren til de store pakker fondant, som jeg køber til at overtrække med. Her var det i poserne og det minder en del om det forhandleren selv pakker fondanten i.


Det store spørgsmål var derfor bøtterne. Kunne der pakkes forskellige farver fondant i samme bøtte og blev det hele ved med at være blødt?

Jeg kan kun sige JA! Det virker.

Hvorfor pokker jeg ikke lige havde tænkt på det før ved jeg ikke, men det er altså smart. Food Sealeren er derfor også blevet et uundværligt værktøj for mig når det kommer til min fondant, for der er altså også en del penge at spare, da jeg jo ikke skal smide en masse fondant ud hver gang.

Jeg forsøgte at putte madpapir imellem fondanten i bøtterne, da farven fra den enkelte klump godt kan smitte af på de andre, der ligger i bøtten. Måske der er en smartere måde at gøre det på, det må jeg lige se på.

Tippet er nu givet videre, måske I andre kagebagere derude kan bruge det. 
Share:

3 kommentarer:

  1. Ååååh, jeg vil også rigtig gerne have sådan én. Endnu mere nu, hvor jeg har læst det her indlæg.

    Tror liiige jeg skal snakke med manden når han kommer hjem i dag ;)

    Fedt indlæg Bianca - og genial idé!

    SvarSlet
  2. Det er skisme da smart og ja, hvem kender ikke til problemet med tørret fondant og når man så står og skal bruge det, så er det stenhårdt! Hmmm måske sådan en fætter skulle på ønskelisten... Tak for tippet søde :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er bare mega træls når man tror man lige skal bruge sin fondant og så er den hård, hård, hård ;) Så den må du bestemt have på ønskesedlen :)

      Slet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com