onsdag den 5. juni 2013

Når håret skal sættes til en dejlig bryllupsfest

Min søster blev gift i december måned og selvom det ville være super hyggeligt med et vinterbryllup ventede de nu til denne weekend med at afholde festen. Man må sige de havde aftalt det godt med vejrguderne, for bedre vejr kunne man da ikke ønske sig. Festen blev holdt i haven i vores forældres sommerhus, så der var også en del gæster der fik dyppet tæerne.

Men nu til det jeg egentlig vil vise jer. Min opgave som søster til bruden (ud over selvfølgelig at bage kagen - mere om den i et senere indlæg) var at se få styr på hendes hår. Det skal lige siges at hun for tiden har hår der når ned til ca. på midten af ryggen, så det var med at finde en frisure hvor vi kunne få styr på lokkerne. 

Som blogger har man jo sider hvor inspirationen hentes, og jeg syntes netop, at jeg havde set et indlæg med en frisure der måtte passe perfekt. Ganske rigtigt med vejledning og det hele er det ingen sag at sætte en flot frisure. Eller det tog godt nok lidt tid, men jeg forstod da i hvert fald grundprincipperne. Søster godkendte så jeg sørgede for at printe indlægget ud og have masser af hårnåle parat. 

Jeg er ret godt tilfreds med resultatet, men vigtigst af alt, det var min søster også, så jeg vil derfor varmt anbefale dig at kigge forbi denne skønne blog, hvis du skulle få brug for inspiration. 


Deres tema var orkidéer og sommerfugle, så selvfølgelig skulle der en fin sommerfugl i håret. 


Share:

2 kommentarer:

  1. det blev bare så fint :) tak fordi du ville hjælpe og ikke mindst ved hvad jeg godt kan lide :)
    knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme. Er super glad for du kan lide det :)

      Slet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com