tirsdag den 7. maj 2013

Påskeferie - projekt køkken

Som jeg tidligere har skrevet er vores køkken en af de ting, som vi bare ikke bliver færdige med. Derfor havde vi sat påsken af til at få styr på det. Desværre endte manden min med at ligge med høj feber alle dagene, så det var ikke meget vi fik lavet og der er stadig masser af detaljer, som jeg drømmer om at få styr på.

Lidt nåede vi dog. Manden kæmpede sig op lidt af tiden og fik blandt andet taget vores hylder ned så jeg kunne få dem lakeret, så nu er alle hylder i køkkenet lakeret og hængt retur. Manden fik også lige sat lidt bordlister op, men vi nåede desværre ikke at blive færdige, så det står stadig på arbejdslisten.

Derudover nåede vi også lidt andre ting, og jeg fik klaret det meste af forårsrengøringen. Så lidt god samvittighed havde vi dog da ferien sluttede.

Et lille billede af vores fine lakerede hylder og bordplade med lister.


Vi snakker dog også om at få en anden bordplade på, da vi synes den er for mørk, men det må blive en anden god gang. (at vi så skal have alle bordlisterne af igen er så en anden snak.)

Nu er det alt det udendørs der skal have lidt opmærksomhed, nu foråret endelig er ankommet. Har du også projekter der trækker ud eller måske et eller andet spændende forårsprojekt igang?
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com