tirsdag den 21. maj 2013

Fiskeburger med fiskefilet

Vi havde fået købt en del fiskefileter til fryseren, simpelthen fordi det nogengange bare skal være nemt. Derfor blev uge 14s fredagsburger til denne fiskeburger med fiskefilet. Jeg kan dermed ikke tage æren for selv at have paneret fisken, men nogengange må det gerne være nemt og burgeren smagte altså skønt.

Jeg kan i hvert fald anbefale den hvis man lige hurtigt skal have en lækker burger, men det ikke behøver at være den traditionelle med okeskød. Den er dog langt fra i den sunde ende af madpyramiden.

Til burgeren blev serveret købefritter, så det er kun burger sammensætningen jeg selv har stået for.


4 burgere:

4 fiskefileter
2 spsk kapers
1 rødløg
2 fed hvidløg
3 dl græsk yoghurt
Salt, peber og sukker
1 stk romaine salat
10 cherry tomater
½ dåse majs
4 burgerboller
Citronsaft

Steg fiskefileterne på en pande med olie.

Imens hakkes kapers, rødløg og hvidløg fint, og bland det med græsk yoghurt. Smag herefter til med salt, peber og lidt sukker.

Skær salat og tomater i skiver og dryp majsne af.

Lun bollerne og flæk dem.

Smør begge boller med dressingen og kom salat, tomater, majs og fisken på den nederste bolle.

Giv fisken lidt citronsaft og kom den øverste bolle med dressing på ovenpå.

Serveres eventuelt med pommes til.
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com