søndag den 7. april 2013

Rissuppe med bønner og pestobrød

Dette er en opskrift jeg slet ikke har fået delt med jer. Fandt for noget tid siden en rest i fryseren af denne skønne rissuppe og måtte derfor lige dele opskriften med jer. Suppen var på madplanen i uge 2, så det var vel egentlig også på tide.

Opskriften lyder således:
4 personer

500 g suppe grøntsager (her brugte vi en rodfrugtsblanding)
1 løg
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
1½ liter vand
3 grøntsagsbouillonterninger
1 dåse cannellinibønner (400 g)
2 dl kogte ris
½ tsk salt
friskkværnet sort peber

1 ciabattabrød
1 dl pesto

Kog risene. Ordn rodfrugterne og skær dem i små tern.

Pil og hak løg og hvidløg fint.

Svits rodfrugter, løg og hvidløg i olie i en gryde.

Hæld vand ved, og tilsæt bouillonterningerne. Bring suppen i kog og kog i ca. 10 minutter.

Skyl bønnerne i koldt vand og kom dem i suppen. tilsæt de kogte ris og varm godt igennem.

Krydr med salt og peber.

Skær brødet i skiver og rist skiverne på en brødrister. Smør pesto på brødet.

Server brødet til suppen.

Lav evt. din egen pesto. Dette kan eksempelvis gøres efter denne opskrift.

Share:

5 kommentarer:

  1. Yum, hvor lækkert - pestobrød er altid lækkert til supppe, men har aldrig lavet min egen. Må prøve det en dag (;

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det smager nemlig rigtig godt med en god gang pesto til brødet. At det samtidig er super nemt at lave er jo bare perfekt. Kig med en af de kommende dage, hvor jeg kommer med en ny opskrift på pesto. :)

      Slet
  2. Den maa jeg proeve.Vi er jo en meget suppespisende familie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vi også herhjemme. Der er ikke noget bedre end en lækker suppe når det er koldt udenfor.

      Slet
  3. Ooohj, jeg elsker ting der lige er til at fryse ned og snuppe op i en hurtig vending, når overskuddet er minimalt. Denne suppe lyder lækker og spændende :)

    SvarSlet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com