lørdag den 27. april 2013

Cake Event i Ryslinge vel overstået

Idag var dagen hvor jeg skulle til Cake Event i Ryslinge. Jeg havde nemlig sagt ja til at stå for en workshop, hvor jeg skulle vise hvordan man modellerer en bamse. På trods af ødelagt knæ måtte jeg derfor afsted, for hvem kan sige nej til at hjælpe når formålet er at samle ind til kampen mod kræft.

Heldigvis havde de sørget for jeg kunne sidde ned, så det hele gik super fint. Jeg sidder i skrivende stund med den skønneste glæde boblende rundt i kroppen. Det var de skønneste børn der kiggede forbi min workshop og at dele deres glæde over at skabe disse søde små bamser var bare fantastisk.

Fyens Stiftstidende kiggede også forbi og har skrevet en fin artikel, som du kan læse her.

Nogle af de fine bamser (den hvide er min forklaringsbamse)


Det var første gang at arrangørerne stod for sådan et arrangement, og de havde virkelig gjort rigtig meget ud af det. Der var masser af lækre kager og de var ikke bare almindelige lækre, nej de var overdrevent super lækre. Købte selvfølgelig nogle med hjem så manden også kunne få lov at smage disse herligheder.

Lidt af de kager der var lavet - der var MANGE flere 


Ud over min workshop var Frk Cupcake der også med en workshop, hvor man kunne pynte sin helt egen cupcake med alt hvad der dertil hører.


Share:

2 kommentarer:

  1. Ejh det lyder som en dejlig dag! Og sikke et godt formål!!!! Smadder godt gået - endda med de dårlige knæ! Good joooob ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Ja det var et formål jeg bare MÅTTE støtte op om. Havde den bedste dag og børn giver bare så meget igen :)

      Slet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com