søndag den 10. marts 2013

M&Ms Rød - chokoladekage med chokoladefyld

Jeg elsker jo M&Ms og derfor måtte jeg lige lave en kage mere til M&Ms bagedyst på facebook. Jeg må sige den blev et hit. Den smager virkelig godt og svigerfamilien, der fik lov at være testpanel, tog allesammen to gange.


Jeg endte med en opskrift der lød således:


Fyld:
2 dl piskefløde
300 g hvid chokolade
75 g M&Ms

Kage:
70 g kakaopulver
2 dl kogende vand
100 g margarine
490 g sukker
2½ dl kærnemælk
2 æg
390 g mel
2 tsk natron
1½ tsk vanilliesukker
½ knsp salt

Smørcreme:
2½ past. æggehvider
150 g sukker
0,4 dl vand
250 g blødt, usaltet smør. (brugte smør med salt og det smager fint)
½ tsk essens (valgfri)

Overtræk og pynt:
Rød fondant
Hvid fondant
Sort fondant
Hudfarvet fondant

Fyld: 
Hak den hvide chokolade og kom det i en skål, der kan tåle varme. 
Varm piskefløden i en gryde til den næsten koger.
Hæld derefter piskefløden over chokoladen og lad den smelte chokoladen. Rør forsigtigt rundt til al chokoladen er smeltet. 
Kom madfilm over skålen ved at lade den røre massen og op ad siderne på skålen. Dette gøres for at der ikke dannes konsistens. Stil skålen i køleskabet et par timer.

Kagen: 
Kogende vand og kakaopulver blandes sammen i en skål.
Margarinen smeltes i en gryde.
Sukker og æg røres sammen - rør et æg i ad gangen.
Kærnemælk, mel, natron, vanilliesukker, salt og margarine kommes i.
Blandingen med kogende vand og kakaopulver kommes i til sidste og alt røres.
Bages ved 175 grader i 55-60 min
Lad kagen køle af på en rist. 

Smørcreme:
Hviderne piskes stive med ca. 35 g. sukker
Mens maskinen pisker blander man resten af sukkeret med vandet i en gryde og koger lagen op til sukkeret er helt smeltet.
Sukkerlagen tilsættes langsomt og i en tynd stråle marangsen, mens maskinen pisker med medium fart.
Herefter sættes maskinen til at piske for fuld knald til skålen igen er blevet kold ved berøring udenpå ved bunden. (ca. ½ time)
Igen skrues ned på halv kraft og smørret tilsættes i klumper lidt efter lidt.
Maskinen sættes på fuld kraft og der piskes til blandingen er silkeblød og glat, og kan holde en top. (den skiller undervejs, men samler sig igen)
Til sidst kan man efter smag tilsætte 1 tsk essens efter eget valg

Samling af kagen: 
Tag chokoladecremen ud af køleskabet og rør den forsigtigt sammen med et piskeris. 
Rør M&Ms i så de er godt fordelt i cremen
Skær en eventuel top af kagen, så den bliver plan. (den hæver som regel på midten)
Skær kagen igennem på midten og fordel chokoladecremen imellem de to kagestykker. 
Smør derefter kagen op med smørcremen. 
Stil kagen på køl en times tid. 
Overtræk kagen med rød fondant og pynt den så den ligner M&Ms Rød. 

Share:

4 kommentarer:

  1. Ihh hvor er han blevet fin Bianca! :D Super godt lavet og tror han smager mindst lige så godt, som når man dykker ned i posen og smager den lille udgave ;) Jeg er nu mere til ham den gule af slagsen :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Agnethe! Jeg er faktisk også ret stolt af ham og den smagte virkelig skønt :) Er allermest til dem med peanutbutter, men de findes desværre ikke i Danmark.

      Slet
  2. Neeeeej, hvor er den flot! Og det lyder super lækkert.

    SvarSlet
  3. Hooold nu op hvor er den fin Bianca ! Helt vildt cute ;) Er også ret pjattet med, at der er M&Ms indeni også :) total gennemført ;) FLOT

    SvarSlet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com