mandag den 11. februar 2013

Muffin Monday - Morgenmadsmuffins med jordbær, brombær og hvid chokolade

Idag får vi herhjemme besøg af mødregruppen. Derfor synes jeg der skulle lidt lækkert til, så jeg har været igang i køkkenet. En af de ting der bliver serveret er disse morgenmadsmuffins.


Opskriften jeg tog udgangspunkt i har jeg lavet her.

Da jeg havde lidt andre ingredienser hjemme og fik lyst til at komme lidt hvid chokolade i, endte opskriften med at lyde således:


Der bliver 12 stk af opskriften.

150 g jordbær (brugte frosne)
225 g brombær (brugte frosne)
1 tsk citronsaft
60 ml olie
2 æg
1 moset banan
1 tsk salt
1/4 tsk stødt muskatnød
½ tsk natron
1 knsp kanel
225 g hvedemel
220 g sukker + 3 spsk
140 g hakkede valnødder 
1 håndfuld hakket hvid chokolade

Tø jordbær og brombær op i en skål.

Når bærrene er tøet op tilsæt 3 spsk sukker og mos bærrene sammen med sukkeret. Lad stå i ca. 15 minutter.

Bland mel, kanel, natron, muskatnød og salt sammen i en skål.

I en anden skål piskes de mosede bananer sammen med æg, olie, 220 g sukker, bær og citronsaft.

Bland de tørre ingredienser i de våde.

Fold valnødder i og fordel dejen mellem de 12 muffinsforme.

Bages ved 200 grader i 20-30 minutter.


Derudover kommer der lidt hjemmelavede fedtfattige æbleboller på bordet og en gang fastelavnsboller. Så jeg håber pigerne har husket den gode appetit.

Dagens bord



Share:

2 kommentarer:

  1. Guf Bianca :D De ser bare SÅ lækre ud! Dem må jeg da putte på morgenbordet en dag, hvor der skal lidt ekstra forkælelse til...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også super nemme at lave og smager skønt :)

      Slet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com