mandag den 18. februar 2013

Monday Muffin - Havregrynsmuffins med hindbærsurprise

Denne uges muffins blev disse havregrynsmuffins med en lille hindbærsuprise indeni. Det er ikke den klassiske søde kage, men minder istedet om en sød morgenmadsbid, så det er nogle jeg nok mest vil anbefale til en god brunch.



Opskriften er til 12 almindelige størrelse muffins

150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 tsk salt
1 tsk kanel
75 g havregryn
150 g sukker
125 g margarine
1 æg
1 tsk vaniljeessens
2½ dl neutral yoghurt
hindbærsyltetøj

Topping:
50 g havregryn
50 g lyst rørsukker
2 spsk mel
1 tsk kanel
½ tsk salt
60 g usaltet smør

Start med at lave toppingen ved at komme alle ingredienserne i en køkkenmasine. Rør med K-spaden til der er dannet klumper.

Varm ovnen til 180 grader.

Bland mel, bagepulver, natron, salt, kanel og havregryn sammen i en skål.

I køkkenmaskinen røres nu smør og sukker til den er cremet og luftig. Tilsæt æg og vaniljeessens og rør derefter godt sammen.

Tilsæt derefter de melblandingen skiftevis med yoghurt, mens der røres grundigt.

Fordel halvdelen af dejen i 12 muffinsforme. Lav en lille fordybning i hver og kom 1 tsk hindbærsyltetøj i. Dæk til med resten af dejen og drys toppingen over hver kage.

Bages i 25-30 minutter. 
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com