fredag den 22. februar 2013

Bananbrød og Banansmåkager - Stop Spild af Mad

Sidst på ugen havde vi 3 bananer tilbage, som bare lå og så lidt kedelige ud. De var helt sikkert nået det stadie, hvor det ikke lige var dem man tog sig en ordentlig bid af. Gå til spilde skulle de dog ikke. De endte derfor deres dage i disse to lækkerier.



Bananbrødet har jeg egentlig gerne ville prøve af længe, men har bare ikke lige fået det gjort. Så det var jo oplagt at prøve det af. Samtidig tænkte jeg at bananerne måske også kunne bruges til lidt andet. Så det blev til lidt småkager.

Bananbrød



1/4 dl olie
100 g sukker
1 æg
2 bananer
150 g hvedemel
½ tsk natron
½ tsk bagepulver
1/4 tsk salt
½ tsk vaniljesukker
1/4 dl mælk
1 håndfuld hakkede valnødder

Tænd ovnen på 175 grader.

Rør olie, sukker og æg sammen.

Mos bananerne og rør mosen i æggeblandingen.

Bland de tørre ingredienser sammen og rør dem i bananblandingen sammen med mælken.

Tilsæt til sidst valnødder.

Hæld brødet i en brødform og bag i ca. ½ time.

Banansmåkager



ca. 15 stk

225 g hvedemel
1 tsk bagepulver
125 g smør
175 g lyst rørsukker
100 g hakkede valnødder
1 banan
1 æg
½ dl mælk

Tænd ovnen på 180 grader.

Bland mel og bagepulver i en skål. Tilsæt smørret og bland det godt til det danner små klumper.

Rør sukker og valnødder i.

Mos bananen med en gaffel og pisk ægget i. Rør mælken i og rør det hele sammen med melblandingen.

Sæt dejen på 2 bageplader med bagepapir. Brug en spiseske og sørg for der er god plads mellem.

Bag kagerne i ca 15 minutter.

Da der er banan i skal de opbevares køligt og kan kun holde et par dage. Så hvis du ikke kan nå at spise dem, så frys dem evt. ned. 
Share:

1 kommentar:

  1. Det plejer jeg også, men synes jeg ville prøve lidt nyt af. For ja, det er altså trist at smide mad ud, der sagtens kan bruges. Og skal man ikke lige have kage nu her, så er det jo bare at fryse ned til en anden god gang :)

    SvarSlet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com