tirsdag den 11. december 2012

Overblik i bryggerset

Endnu en gang har vi tænkt i løsninger i bryggerset, der kunne give bedre overblik. Herhjemme har vi altid haft vores rengøringsmidler i en kasse. Da vi samtidig køber de forskellige produkter på tilbud, hvilket ofte betyder to eller tre af samme slags på en gang, endte vi med at have en masse produkter, hvor der var taget hul på mere end en flaske af samme slags. Det samme er tilfældet med vores shampoo'er, sæber og andre langtidsholdbare produkter.

Det blev vi egentlig lidt trætte af, men samtidig vil vi gerne stadig have muligheden, for at kunne benytte os af tilbuddene.

Derfor endte jeg med at lave denne løsning. (jeg har set noget der minder om det et eller andet sted, men aner ikke hvor. Vil dog tro at det er i et af de der amerikanske programmer, hvor de gemmer alverdens produkter, som de har købt med kuponer)



Her er alt det vi skal bruge sat op i lommerne, så vi kan se når en flaske er ved at være tom. Dernæst kigges der i kassen, hvor vi tidligere havde alle produkterne, for at tjekke om vi har mere af dette produkt. Er dette ikke tilfældet bliver det skrevet op, så vi får kigget efter et tilbud.

Opbevaringssystemet har vi sat på indersiden af døren til det skab vi har bygget op om vores varmtvandsbeholder. Den er nemlig ikke til at åbne for små størrelser og samtidig hænger det ikke lige frit fremme.

Synes du det er smart, får du her en beskrivelse af hvordan jeg har gjort.

Vi købte en skoholder til døre, som blev skruet på indersiden af vores skabslåge med små skruer.


Da lommerne jo er lavet til sko, kom flaskerne til at hænge lidt. Derfor syede jeg dem lidt ind i hjørnerne, så produkterne ikke falder ud. 
Share:

2 kommentarer:

  1. Det er jo vildt smart! Det må jeg se om jeg ikke kan gøre dig efter, når vi engang får hus - tror ikke udlejer vil værdsætte at jeg skruede sådan noget op i hans skabe ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan evt. bruge de medfølgende holdere til at sætte den på døren med. Så skruer du ingen steder. Så kan de selvfølgelig heller ikke være lige så tungt, der der bliver sat i.

      Slet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com