onsdag den 28. november 2012

Tranebær- og pistaciebiscotti

Disse små lækre kager har jeg gerne villet lave længe. Jeg havde fundet nogle tranebær med jordbærsmag i Søstrene Grene og de måtte bare bruges her.

Kagerne er super nemme at lave og smager skønt til en god kop te. 


135 g sukker
2 æg
1 tsk vaniliesukker
1 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
245 g hvedemel
60 g pistacienødder uden skal
80 g tørrede tranebær

Sæt ovnen på 175 grader.

Pisk sukker og æg luftigt og tilsæt vaniliesukker. 

Sigt bagepulver, salt og hvedemel sammen og pisk det sammen med æggemassen. 

Vend nødder og bær i. 

Form dejen som et langt brød; ca 30 cm lang og 10 cm bred. Læg på en plade med bagepapir og tryk den flad. 

Bag i ovnen i 25 minutter. Tag kagen ud og lad den hvile i ca 10 minutter. 

Sænk ovntemperaturen til 165 grader.

Skær kagen diagonalt i ca. 1 cm tykke skiver. 

Læg dem på en plade og bag i yderligere 10 minutter eller indtil de er tørre. 

Tag ud og lad dem afkøle. Opbevares tørt. 
Share:

2 kommentarer:

  1. Tranebær m. jordbærsmag? Det lyder sørme mystisk, men spændende :) Disse biscotti ser i hvert fald dødlækre ud. Jeg elsker den fine lyse farve, blandet med de friske spil fra tranebær og pistacie. MUMS!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja lidt mystisk. Men de smager altså af en god blanding af tranebær og jordbær, så dem spiser jeg gerne igen :) Blev også helt glad af farverne. :)

      Slet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com