tirsdag den 18. september 2012

Hvid chokolade cookie med frysetørrede hindbær

Der er ikke de store kagekreationer man får lavet med en 14 dage gammel baby. Idag ramte bageabstinenserne dog, så jeg smuttede et øjeblik i køkkenet med en idé jeg lige fik.

Jeg har nemlig for noget tid siden købt mig nogle frysetørrede hindbær, som jeg desværre slet ikke havde fået brugt til noget som helst. Det måtte der rettes op på. Da jeg samtidig havde fået købt mig lidt lækker hvid chokolade, var det oplagt at sætte disse to lækkerier sammen. Resultatet blev disse småkager:


Mit eksperiment blev en succes synes jeg selv og manden, så har man lyst til en lidt anderledes chokolade cookies, så kan de virkelig anbefales. Både den hvide chokolade og de frysetørrede hindbær smager virkelig igennem.

Opskriften kommer her (der er til ca. 1½ bageplade)

125 g margarine
90 g farin
90 g melis
135 g mel
½ tsk natron
1 æg
lidt vaniliesukker
1 plade hvid chokolade (ca. 185 g)
3 håndfulde frysetørrede hindbær

Chokoladen hakkes gerne lidt groft.

Det hele blandes sammen.

Bages i 8-10 minutter ved 200 grader. 
Share:

4 kommentarer:

  1. Ihh hvor du frister Bianca! Det ser bare SÅ lækkert ud og lyder endnu bedre :D Hvis det ikke lige var fordi jeg selv havde haft gang i en omgang nye cookies her til aften, så skulle jeg helt klart have rippet din opskrift og brugt den med frysetørrede jordbær i stedet, for det har jeg nemlig stående... Men tak for opskriften, i gemmerne med den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er simpelthen også super nem at lave, så det kan jeg godt forstå :) Tror frysetørrede jordbær vil være et hit også. Mums :)

      Slet
  2. mums, får helt lyst til det - hvis ikke det var fordi at jeg ikke har noget hvid chokolade i hytten (nå ja, eller mel).
    Den gemmes på listen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha. To rimelig vigtige ingredienser. Men ja så må opskriften gemmes til der er handlet lidt og du skal bruge lidt hurtig nem kage :)

      Slet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com