onsdag den 1. august 2012

Grøn suppe med feta og tomatbrød

I Spis Bedre fra juni 2012 fandt jeg en opskrift på en grøn suppe med feta og tomatbrød. Den blev straks sat på madplanen. Det var dog inden jeg fik kigget på vejrudsigten.

På trods af varmen besluttede jeg at holde fast i min madplan og lave denne suppe, da den lød let og lækker.  Den blev lavet sammen med en god veninde og undervejs ændrede vi lidt i fremgangsmåden, så jeg skriver den som vi lavede den.


4 personer - 25 minutter

4 kartofler (350 g)
1 bundt forårsløg
1 squash
2 spsk olivenolie
1 liter vand
2 hønsebouillonterninger
salt
friskkværnet peber
1 baguette
2 tomater
200 g feta i et helt stykke
3 spsk finthakket persille

Skræl kartoflerne, og skær dem i tynde skiver.

Rens forårsløgene og skær dem i skiver. Det hvide af forårsløgene steges med olie i en gryde i ca. 3 minutter.

Derefter tilsættes kartoflerne, vandet og bouillonterningerne og det bringes i kog. Lad suppen koge under låg i 5-8 minutter til kartoflerne er møre.

Squashen skæres i tern og tilsættes suppen, som herefter koges i yderligere 5 minutter.

Tag gryden af varmen og blend suppen med en stavblender.

Sæt gryden tilbage på varmen og kom den grønne del af forårsløgene i. Smag suppen til med salt og friskkværnet  peber.

Tomatbrødet lavede jeg ved først at tænde ovnen på 200 grader varmluft med grill. Derefter skar jeg baguetten i skiver og lagde dem på en plade med bagepapir. Tomaten blev skåret i skiver og lagt ovenpå og herefter drysset med salt og friskkværnet peber. Bages ved ca. 8-10 minutter.

Suppen fordeles i portions skåle og toppes med smuldret feta og persille.

Serveres sammen med tomatbrødet.
Share:

2 kommentarer:

  1. Umm, det ser godt ud og det er jo heller ikke fordi sommervarmen har plaget os i denne uge :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også et indlæg der havde forputtet sig lidt. Det var fra en meget varm uge sidste uge. Jeg nyder helt sikkert at temperaturen ikke er så høj for tiden, for har jo lige en kropstemp, der er lidt højere end normalt.
      Håber du er blevet frisk igen.
      Knus

      Slet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com