tirsdag den 5. juni 2012

Kartoffelsalat med radiser og laks - Spis Bedre, nr. 6, juni 2012

Vi har i et stykke tid været rigtig dårlige til at planlægge aftensmaden i god tid, og det er ret ofte endt med nogle sjove hurtig løsninger. Jeg havde derfor stukket næsen i det nye Spis Bedre blad og fundet frem til lidt lette lækre ting der måtte prøves af.

Selvom vejret de sidste par dage ikke har budt på en masse sol og derfor ikke har indbudt til en masse sommermad, er det de lette anretninger der fanger min interesse, så derfor var denne ret et oplagt valg.


Retten er super nem at lave og tager ingen tid. 

Vi lavede lidt om på opskriften, men ikke de vilde ændringer. I får dog alligevel opskriften her: 

800 g nye kartofler
100 g haricots verts
500 g laks
1 bundt radiser

Dressing: 
1 rødløg
1½ spsk dijonsennep
2 spsk rødvinseddike
3 spsk olivenolie
1 tsk salt
friskkværnet peber
3 spsk hakket persille

Skrub kartoflerne godt og kog dem i letsaltet vand i en gryde i ca. 15 minutter. 

Lad bønnerne koge med, når der er ca 3 minutter tilbage af kogetiden. Hæld vandet fra og lad dem dampe af. 

Dressing: Pil løget, og skær det i skiver. Rør sennep, vineddike, olie, salt og peber sammen i en salatskål. Ved løg og persille i. 

Steg laksen på en pande til den er klar og giv den lidt frisk dild på toppen.

Skær radiserne i skiver og vend dem i dressingen sammen med kartofler og bønner. 

Server salaten med fisken ved siden af. 

Opskriften er til 4 personer. Vi varmede derfor kartoffelsalaten i microovnen dagen efter og serverede den med lidt rejer. 

Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com