lørdag den 3. marts 2012

International pandekagedag 2012

Nu er det godt nok ved at være noget tid siden, men den 21. februar var det international pandekagedag, og vi blev da ikke snydt for lækre pandekager herhjemme.

Vi havde dog tyvstartet lidt, da jeg allerede lavede dem om søndagen og de derfor blev guffet til en god film.

Nu synes jeg at man skal prøve noget nyt, så derfor gik jeg på jagt efter en opskrift på amerikanske pandekager og det kom der dette skønne resultat ud af:


Det tog lidt tid at finde findusen så jeg ikke fik brændt dem på, men at de samtidig blev bagt ordentligt igennem. De blev langt fra lige så pæne som min inspirationskildes, men de smagte super godt, så det er helt sikkert ikke sidste gang de bliver lavet.

Opskriften er fundet hos CookieCrumble, her.

Jeg gengiver opskriften her, og kan varmt anefale at prøve den af for de smager virkelig skønt.

5 dl hvedemel
3 tsk bagepulver
1 tsk salt
4 spsk sukker
6 spsk olie
2½ dl kærnemælk
2 dl skummetmælk
2 æg

Bland mel, bagepulver, salt og sukker sammen i en skål for sig og stil til side.

Pisk æg, olie kærnemælk og skummetmælk sammen i en anden skål og bland herefter de sammenblandede tørre ingredienser i.

Pisk massen godt sammen og gør herefter panden klar.

Varm først panden godt op og skru ned på ca 6-7 på komfuret. (jeg endte på 3-4 før den blev okay i temperaturen, så det kommer nok an på komfuret). Panden må ikke være for varm, da pandekagen så ikke bliver bagt nok indeni, før den bliver brændt udenpå. Dette skyldes pandekagens tykkelse.

Vælg selv en passende størrelse ske eller bæger at hælde dejen på panden med, så de bliver lige stor hver gang.



Share:

4 kommentarer:

  1. Det er aldrig for sent at berette om pandekager ;)
    Elsker amerikanske pandekager, men har altid bare brugt min mors opskrift derpå, kunne være man skulle prøve en ny næste gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så sandt så sandt Bitten. Pandekager er virkelig et hit. Overvejer at prøve opskriften af med blåbær eller andre gode ting i. Heldigvis er det kun fantasien der sætter grænser :)

      Slet
  2. Mums pandekager - det er ved at være længe siden vi har fået pandekager herhjemme, og da børnene elsker det, skulle jeg måske lave dem i dag;0)
    God søndag til dig
    knus fra Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette!
      Håber du fik sørget for børnene fik en masse pandekager :)
      Det er nemlig super hyggeligt og smager jo bare skønt!
      God weekend!

      Slet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com