lørdag den 11. februar 2012

Madpakker til et skønt fordrag med Sara Blædel

Den 31. januar var en dag min søster, mor og jeg havde gået og ventet på med spænding. Allerede i september havde jeg nemlig købt billetter til os, så vi kunne komme til foredrag med ingen anden en Sara Blædel.

Jeg kan ikke anbefale denne skønne forfatter nok. Hun er simpelthen intet mindre en fantastisk.

Jeg har tidligere skrevet om hende her og her og kan varmt anbefale at læse min søsters boganmeldelse af hendes seneste bog - De glemte piger, som er at finde her.


Men en ting er at man kan lide en forfatters skrivestil noget andet er bestemt at møde vedkommende - troede jeg. For jeg blev virkelig glædelig overrasket over at stå overfor en kvinde, der bare underholder lige så godt i den virkelige verden, som hun gør i den fiktive. Får du nogensinde mulighed for at høre om hendes vej til disse bøgers tilblivelse kan jeg varmt anbefale at tage til et foredrag med hende.

Men nu til maden. Min søster og mor kom direkte efter min søster havde fri fra arbejde, så vi var på foredragsstedet præcis 1 minut i 7, hvor det hele startede. Da vi godt var forberedt på at tiden ville blive lidt knap, havde jeg taget mig af lidt mad til dem, så de ikke skulle sidde sultne og lytte.

De fik hver 2 forskellige wraps skåret over på midten. Dvs. 4 mundrette portioner, men de mætter altså godt, så der blev vist gemt lidt til frokosten dagen efter også.

I begge var der salat, tomat og agurk.

Dertil havde jeg lavet en, der var smurt med krydret smøreost og laks i midten:


Den anden var smurt med karrydressing, og i den var lidt ristet bacon og kogt kylling:


Virkelig lækkert og super nemt. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har lavet dette til når man er på farten. Det er super nemt at styre og smager rigtig godt.
Share:

4 kommentarer:

  1. Ja det var et vidunderligt foredrag med en meget levende og fortællende forfatter.

    Og prima mad du havde lavet til os, den nyder jeg bestemt gerne igen, for den var ikke bare lækker nej den vare himmelsk.

    Glæder mig til at se dig i morgen knus og kram.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var hun i hvert fald. Skøn oplevelse.

      Er glad for de kunne spises :D

      Slet
  2. Det lyder rigtig nemt og lækkert - den skal jeg lige huske. Har en ide om at jeg i år skal gøre noget ved den picnic jeg har haft i tankerne i længe...
    Og der er disse helt perfekte.
    Er det almindelige købte tortillas du bruger? og luner du dem inden du ruller dem sammen?

    PS. Jeg er lige hoppet på som fast læser :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Velkommen til! Dejligt med nye ansigter.
      Kan virkelig anbefale dem. Manden min har også bestilt dem til picnic :)
      Det er ganske almindelige tortillas jeg bruger uden at varme dem eller noget.
      VH Bianca

      Slet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com