søndag den 1. januar 2012

1. januar - burgere the american style

Håber I allesammen havde en fantastisk nytårsaften og kom godt ind i det nye år. Tak fordi I følger min blog. Jeg nyder alle jeres skønne kommentarer og glæder mig til at læse hvad I har af input i 2012.

Efter en skøn nytårsaften med gode venner og en masse lækker mad, vågnede jeg op til en kæmpe forkølelse, der allerede havde sat sig godt på ører og hals. Derfor har dagen idag også været lidt mærkelig, da jeg skiftevis har haft det godt og skidt.

Jeg havde dog besluttet mig for at vi i hvert fald ikke skulle stå i kø sammen med alle de andre på diverse fastfood restauranter. Jeg søgte lidt rundt på nettet og fandt en opskrift, som Birthe, der har bloggen Newyorkerbyheart har lavet på burgere ala Jamie Oliver, fra bogen Jamies Amerika. Skulle du få lyst til at lave opskriften kan jeg varmt anbefale at kigge forbi Birthes blog.

Der var derfor blevet handlet ind til skønne burgere the american style. Så min stædighed vandt over sygdommen og manden meldte sig heldigvis til at hjælpe mig i køkkenet. Jeg troede dog, at jeg også havde handlet ind til kryddermayonaise, men der var ingen mayonaise at finde i køleskabet, så den måtte vi undvære.

Burgerbollerne bagte jeg lørdag formiddag inden vi skulle afsted til nytårsfest. Så det var bare at gå i sving med resten.



Hjemmelavet burgerbolle i en lidt grov version, salat, syltede agurker, tomater, tørret skinke, burgerbøffer efter tidligere nævnte opskrift, revet peberrod og hjemmelavede paprika pomfritter.


I stedet for bacon havde jeg købt tørret skinke, som har været en tur i ovnen, så de får samme sprøde konsistens som bacon.



Bøfferne er klar til at blive stegt.




Salaten, tomaterne, syltede agurker og revet peberrod.
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com