torsdag den 6. oktober 2011

Risengrød uden brændt gryde

Herhjemme er vi netop gået igang med risengrødssæsonen. Både fordi vi begge rigtig godt kan lide risengrød, men også fordi det er så dejligt billigt at lave.

Den første portion brændte desværre rigtig meget på, selvom vi ellers syntes vi holdt godt øje med det. Derfor klagede jeg min nød til mormor, og hun nævnte at mor havde givet hende det fif at koge grøden i en kogepose. Det måtte selvfølgelig prøves af, så vi fik købt nogle stegeposer til formålet og så ellers igang. Det er simpelthen det mest geniale jeg nogensinde har prøvet - Så simpelt og så nemt. Derfor vil jeg nu give det gode råd videre til jer, der ligesom mig er træt af altid at have brændte gryder når der laves risengrød.

Gryden sættes over med vand, så det kan komme op og koge. Husk ikke at putte for meget vand i, da stegeposen med indhold jo kommer oveni.

Stegeposen fyldes med 4 dl grødris og 2 l mælk og sættes ned i det kogende vand.


Herefter puttes låg på og så står grøden ellers bare og passer sig selv. Jeg kigger til det indimellem og rykker lidt rundt på posen, så mælk og ris bliver godt blandet. Kogte det til sidst uden låg, da jeg synes det var nemmere at styre, men det kan man jo gøre som man vil.

Når grøden virker næsten færdig åbnes posen i toppen, så dampen kan komme ud af posen, da grøden ellers bliver meget flydende. Lad vandet i gryden koge videre til grøden har den ønskede konsistens.


Server med det obligatoriske kanelsukker og smørklat.

Share:

12 kommentarer:

  1. Det er ret smart! Jeg har set tippet før, men ikke fået det afprøvet, nu skulle jeg måske tage mig sammen :-)

    Kh
    Birthe

    SvarSlet
  2. ej hvor smart det må vi da klart prøve her hjemme for det spiser vi da bare så ofte.. Tudins tak for tippet...

    SvarSlet
  3. Det ser da noget mærkeligt ud! Jeg ville aldrig have gættet på at det kunne lade sig gøre?!? Hihi, det bliver jeg da nødt til at prøve :o)

    SvarSlet
  4. Birthe-> Tippet bliver i hvert fald brugt fremover herhjemme, så kan kun anbefale det :)

    cs-> Velbekomme. Synes også det var så smart at jeg måtte dele.

    Camilla-> Er da ked af det ser mærkeligt ud. Jeg synes nu det ser smart ud når jeg ved det virker.

    SvarSlet
  5. Nej, du misforstår min mening - det ser for mig mærkeligt ud i den forstand, at jeg aldrig har set det før og aldrig ville have gættet at det ville virke :o) Men det er da vildt smart, og jeg skal helt klart prøve det snarest... det er jo også meget passende når jeg har sukket efter risengrød de sidste 14 dages tid :o)

    SvarSlet
  6. Det var skisme da en smart måde.. For ja, syntes også altid jeg brænder risengrøden på.. Det må klart afprøves herhjemme på et tidspunkt..

    SvarSlet
  7. Super min pige at du har givet tippet videre. Se jeg kom på ideen en dag jeg også var træt at brændt grød. Og det er jo ikke altid man lige får sat den igang om morgenen så den kan koge færdig i sengen :-).
    Så ned i posen med det hele og så er der nem og let maden uden brændt smag.
    God fornøjelse til alle der afprøver tippet.

    SvarSlet
  8. SEJT!
    Det skal helt sikkert prøves næste gang der skal grød på bordet. Vi kunne spise risengrød hver dag, hvis min mave kunne tåle det ;O)

    <3
    Pia Sabine

    SvarSlet
  9. Camilla-> Nåe okay. Her står den på risengrød fra nu af og helst en gang om ugen. :D

    Pille-> Det virker, så det kan jeg kun anbefale :)

    Mor-> Ja, men alligevel godt gjort at det er mormor der fortæller mig dit tip. Altså. Men det virker jo :)

    Pia Sabine-> Ja tror også mange gange det er maven der siger stop her :)

    SvarSlet
  10. Hvor er det genialt! Har aldrig set denne metode før, men prøvede den af her til aften, og det er super nemt! Og skønt at slippe for at røre i gryden hele tiden, når junior absolut ikke er i hopla til at lave aftensmad:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Glad for at høre den også virkede for dig. Det er altså super at man kan lave lidt andet indimellem end at stå og røre i gryden :)

      Slet
  11. Det e veldig smart måte. Takk for tippet :D

    SvarSlet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com